327 / 507
3 1 2
S A M L E D E U D G I F T E R OG I N D T Æ G T E R
mellem Tallene afviger de i Tabel c, S. 314, givne Tal for Driftsudgifter og -indtægter
fra det officielle Regnskab, idet de nævnte Statstilskud saavel som Statstilskudene til
forskellige Udgifter under Forsørgelsesvæsenet i hele den betragtede Periode er fra
draget Udgifterne.
Etableringen a f en
Afskrivningskonto
var i sig selv af overordentlig stor
principiel
Be
tydning, men Maaden, hvorpaa denne Konto affattedes, medførte faktisk ingen reel
Ændring af Kommunens samlede Driftsregnskab. En saadan kan først siges at ske ved
den rationelle Gennemførelse af Afskrivningssystemet, der vedtoges i 1910/11.
Det, der skete i 1904/05, var strengt taget — for Driftsregnskabet — kun, at det
hidtidige Bilag 25, Afdrag paa Gæld, hk Navneforandring til »
Afskrivningskonto
« (og
Bilagsnummer 24), og hertil overførtes de Beløb, der tidligere under Navn a f Hen
læggelser til Udvidelses- og Fornyelsesfond var blevet fradraget Gas- og Elektricitets
værkernes samt Kvægtorvets og Slagtehallernes Overskud. Disse Beløb, der altsaa
skulde modsvare en Afskrivning paa de nævnte Institutioners Anlæg, udgjorde 3 pCt.
af Gasværkernes og Elektricitetsværkernes Anlægskapital og
i 1/2pCt.
af Kvægtorvets
og Slagtehallernes Anlægskapital. Desuden opførtes et mindre Beløb efter særlige
Regler som Afskrivning a f Langelinie-Pavillonen.
Ialt beløb disse Afskrivninger sig paa Regnskabet for 1904/05 til 1,1 Mill. Kr.
Men hertil kom det Beløb, der skulde udredes til Afdrag paa Gæld, og som udgjorde
0,8 Mill. Kr. Dette Beløb betragtedes nemlig som en Afskrivning a f de øvrige kommu
nale Ejendomme, herunder ogsaa de Ejendomme, der som Skoler, Hospitaler, Anstalter
m. v. tjener kommunale Formaal, men som hidtil kun havde været ført »indenfor
Linjen« i Status. Afskrivningskontoen udgjorde saaledes pr. 31. Marts 1905 ialt ca.
1,9 Mill. Kr. Det nye i denne Ordning var nu, at disse aarlige paa Driftsregnskabet
debiterede »Afskrivningsbeløb« modsvarende førtes paa Passivsiden paa Kommunens
Status paa en særlig
)A fskrivningsfonda1) ,
og det var Hensigten, at Væksten i denne
Fond skulde ækvivalere Værdiforringelsen af Kommunens Ejendomme ved Slid og
Ælde, saaledes at Kommunens Gæld efterhaanden kunde nedbringes uden Stiftelse af
nye Laan. Fra 1904/05 blev endvidere det Beløb til Opførelse a f Skolebygninger,
der tidligere havde været opført paa Driftsregnskabet, overført til Kapitalregnskabet
(i 1904/05 — 100.000 Kr.).
En Uklarhed ved Oprettelsen a f Afskrivningskontoen i 1904/05 var, at Afdragene
paa Kommunens Gæld var blevet sat lig med Afskrivning paa en — ubestemt —
Gruppe a f Kommunens Ejendomme. Men principielt har Gældsafdrag og Afskriv
ning kun lidet med hinanden at gøre, og denne Mangel ved Regnskabsformen i
1904/05 var medvirkende Aarsag til, at der i de følgende Aar næsten ustand
selig var Diskussion i Borgerrepræsentationen om Kommunens Afskrivningskonto,
hvorunder endog selve Berettigelsen af, at Kommunen overhovedet afskrev — naar
den blot normalt amortiserede sin Gæld paa det løbende Regnskab — stærkt anfægte
des fra flere, endog betydende, Sider. Særlig stærke blev Angrebene, da de store Regn
skabsunderskud fremkom i 1908/09 og 1909/10, og det hævdedes endogsaa, at det var
! ) I det officielle Regnskab benævnt Afskrivningskonto, men for at undgaa Forveksling med K o n
toen paa Driftsregnskabet er anførte Betegnelse valgt her.