325 / 507
sig under et stærkt Tryk, fordi den ikke er Herre over, hvor meget der kan udskrives
i
Indkomstskat.
Dette Forhold havde dog ogsaa sin lyse Side, da det ikke er ubetinget
heldigt at staa med saa frie Hænder, at man kan gøre Alt, hvad man har Lyst til,
og dække Udgiften ved Udskrivning af Skat. Taleren vilde anse det for meget uheldigt,
om Indkomstskatten skulde naa op over 3 pC t.; det var Noget, man skulde arbejde
imod.«1)
Efter nogle Aar med mindre Overskud kom Underskudsaarene 1890 til 1893. Naar
Tabel b kun opviser et minimalt Underskud for 1890 og 1891 og Balance for de to
følgende Aar, skyldes dette, at man helt eller delvis undlod at foretage Henlæggelser
til'’Gasværkernes Fornyelsesfond, at afholde Udgifter til Skolebygninger a f Drifts
regnskabet og at foretage de foran nævnte Obligationsopkøb til Supplering a f Gælds
afdragene.
I disse for Kommunen daarlige Aar er det forøvrigt interessant at bemærke, at der
fra Kommunalbestyrelsen kom en ret stærk Kritik til Orde imod, »at der fra Statens Side
gør sig en Tendens gældende til idelig at kaste nye Opgaver paa K omm un e rn e -«2)
og den Tanke, at Staten burde overtage Politi- og Skolevæsenet, som den alligevel
var afgørende bestemmende for, havde ogsaa Tilslutning i Borgerrepræsentationen.
Aarene 1894 til 1897 blev væsentlig bedre end ventet efter Budgetterne og fremtræ
der med Overskud samtidig med, at de ovennævnte Kapitaludgifter kunde afholdes
fuldt ud. Dette var derimod ikke Tilfældet i 1898, der uventet viste et reelt Under
skud paa ca. ‘/a Mill. Kr. I 1899 blev der trods Lockouten et Overskud, men derefter
var der Perioden ud endda ret betydelige Underskud.
Aaret 1900 viser et regnskabsmæssigt Underskud paa 158.000 Kr., men i Virkelig
heden var Beløbet 719.000 Kr., idet der til Vej- og Kloakvæsenet som Indtægt blev
overført et Beløb paa 561.000 Kr., der i Status fandtes opført som Forskud, udredede
a f løbende Indtægter til Brolægnings-, Vej- og Asfalteringsarbejder.
Aaret 1901 viste et regnskabsmæssigt Underskud paa 1,4 Mill. Kr., hvortil kom
ikke-henlagte Beløb til Fornyelsesfond m. v. paa 0,4 Mill. Kr. Endvidere afholdtes
der ingen Udgifter til Skolebygninger af Driftsregnskabet.
For Aaret 1902 fremkom det regnskabsmæssige Und erskud paa 1,8 M ill. Kr. der
im od , efter at der var sket H enlæggelse til Fornyelsesfondene paa 0,9 M ill. K r. D et
samm e er T ilfæ ldet for det sidste »Regnskabsaar«: Perioden 1/1 1 9 0 3 -3 1 /3 :
9
°
4
>
der viser et Underskud paa ca. 1 M ill. Kr.
Disse daarlige Regnskabsresultater havde paa forskellig Vis deres Betydning. De
dannede saaledes en virkningsfuld Baggrund for Kommunens Krav til Statsmagten
om større Frihed til at udskrive de nødvendige Skatter. Resultatet a f disse Henven
delser til Regering og Rigsdag var dog, som vi skal se i Afsnit II, mindre vellykke
de. Endvidere bidrog de ved den stærke Opmærksomhed, der vaktes for Kommunens
Regnskaber, i høj Grad til Gennemførelsen a f den store Regnskabsreform i 1904/05.
De voksende Underskud havde nemlig medført et stadigt Svind i det, der regn
skabsmæssigt kaldtes Kommunens Formue, og den 31/3 1904 var der endog et »Under
g I 0
S A M L E D E U D G I F T E R OG I N D T Æ G T E R
9
B. F. 1885-86, S . 925.
2) Borgmester Borup i B. F. 18 9 1-9 2, S. 547.