331 / 507
3
l6
S A M L E D E U D G I F T E R OG I N D T Æ G T E R
Kr. mere, end Tilfældet vilde have været under den gamle Regnskabsform. løvrigt
viser Tabel c, at der foregik en overordentlig kraftig Stigning i Kommunens
Drifts
udgifter
fra 1904/05 til 1913/14, nemlig fra 19 til 33 Mill. Kr. eller ca. 70 pCt. Elimi
neres Folketallets Stigning, bliver Tilvæksten ca. 47 pCt., nemlig fra 46 Kr. til 68
Kr. pr. Indbygger.
For
Driftsindtægterne
gælder indtil 1909/10 det samme som det for den foregaaende
Periode anførte, at Beløbene foruden a f Erhvervsvirksomhedernes Overskud var
bestemt a f den »naturlige« Tilvækst i Skatternes Provenu. Som nærmere udredet
S. 361, havde Kommunen ved Skattereformen a f 1903 ikke faaet den siden i88o’erne
ønskede Frihed overfor Indkomstskatten, tværtimod var Maksimalprocenten blevet
nedsat til 21
f , og
de nye Grene a f Indkomstskatten — Erhvervsskatten og Selskabs
skatten — formaaede ikke at bøde tilstrækkeligt paa de manglende Indtægter. I Aa
rene indtil 1907/08 var det dog kun ret minimale
Underskud
, der maatte overføres til
Vinden- og Tabskontoen, altsaa dækkes af Kapitalformuen, men i 1908/09 og 1909/10
udgjorde Driftsunderskudet henholdsvis 2,3 og 4,8 Mill. Kr., og ved Loven a f 18. April
1910 lykkedes det endelig at komme bort fra den faste Skatteprocent for Indkomst
skatten og at faa givet Kommunalbestyrelsen Frihed til at udskrive denne uden
videre med et Tillæg til Grundbeløbet paa 20 pCt. og efter afholdt Skattevalg even
tuelt endnu mere.
I 1910/11 udskreves dog Indkomstskatten — grundet paa det sene Tidspunkt for
Skattelovens Vedtagelse — kun med Grundbeløbet, og Underskudet blev dette Aar
2,2 Mill. Kr., hvorved yderligere maa bemærkes, at der i 1910/11 blev afskrevet
ca. 1,3 Mill. Kr. mindre end i 1909/10, samt at Aaret ikke kunde bære de fulde Af
skrivninger efter de nye Regler, men ca. 750.000 Kr. maatte overføres fra den foran
nævnte Afskrivningsfond.
For 1911 /12 opnaaedes Balance paa Regnskabet ved, at Indkomstskatten blev ud
skrevet med et Tillæg a f 20 pCt., dog kunde Regnskabet heller ikke dette Aar bære
de fulde Afskrivninger, men de resterende 0,6 Mill. Kr. fra den gamle Afskrivnings
fond maatte overføres til Afskrivningskontoen.
Først i Aarene 1912/13 og 1913/14 kunde de nye Afskrivningsregler helt gennem
føres, men i disse Aar opkrævedes Indkomstskatten, efter at der i Marts 1912 havde
været afholdt Skattevalg, ogsaa med et Tillæg til Grundbeløbet paa 40 pCt.
Københavns Kommunes Økonomi i
Krigsaarene
i g i f i g
til
ig i g f o
og de mange
ekstraordinære Foranstaltninger, som maatte foretages i disse Aar, er udførligt skildret
andetsteds1), og her skal derfor kun gives de Hovedtal, der svarer til dem, der er opført
for de foregaaende Aar.
De i Tabel c og i Diagrammet anførte Tal refererer sig til de
ordinære
Regnskabers
Tal. Ud fra et regnskabsmæssigt Synspunkt er det nemlig saa heldigt, at praktisk talt
alle de Udgifter, som Kommunen afholdt i Henhold til den saakaldte Dyrtidslovgiv
ning, og de Indtægter, Statstilskud og Dyrtidsskatter, der oppebares til Dækning a f
disse Udgifter, førtes paa et særligt Regnskab — Dyrtidsregnskabet — hvorfra der
S. 3 i g f er givet nogle Hovedtal.
1) Bl. a. i K . Vedel-Petersen: Københavns Kommune i Aarene 19 14 -19 2 1 (Kbhvn. 19 3 1).