305 / 507
290
K Ø B E N H A V N OG D E T Ø V R I G E H O V E D S T A D S S A M F U N D
(Form and en og Sekretæren) deres O p fattelse af, hvorledes det frem tid ig e Fællesskab
m ellem K omm un ern e burde ordnes sam t e t Forslag til økonom isk U d lig n in g m . v.
m ellem K øb enh avn og Frederiksberg.
For de københavnske K omm ission sm ed lemm er var Sagen enkelt og klar; da de to
K omm un er udgør et fælles Bysam fund, hvis F undam en t er K øb enh avn s B eliggenh ed
og U d v ik lin g g enn em T id ern e, m aa tte den rationelle Løsn ing være en Samm en slu t
n in g a f K øb enh avn og Frederiksberg til een K om m u n e. H erved v ild e de økonom iske
og sociale U ligh ed er K omm un ern e im ellem kunn e udjævnes, og det tekniske A dm in i
strationsapparat kunde forenkles og faa en bedre U dn y ttelse. N aa r Frederiksberg er
bedre økonom isk stillet end K øb enh avn , skyldes dette ikke, at K øb enh a vn , saaledes
som det undertiden var b lev et paa staaet, er dyrere adm inistreret end Frederiks
berg
tværtimod var Forholdet d et om v end te — m en udelukkende, at Frederiksberg
er Bopæ lskommune for de mere v elstilled e Befolkningslag, hvilket giver den saavel
en større økonom isk Bæreevne som m indre U dg ifter end K øb enh avn . O g M isfor
ho ld et har været stadig stigende, hv ilk et har ført til, at m edens U d sk rivn in g en a f
personlige Skatter i det h ele og store var ens i b egg e K omm un er ind til 1922/23, saa
kunde Frederiksberg i A aren e herefter udskrive sine person lige Skatter m ed en lavere
Procen t a f G rundb eløb et end K øb enh avn , og m edens Forskellen til at b egynd e m ed
kun b eløb sig til 10 pC t., var den i 1934/35 steg et til
5
° PC t- D e køb enhavnske R e
præsentanter slu tted e deres Ind læg m ed fø lgend e O rd: »Som K øb enh a vn og Frederiks
berg er een By og eet Erhvervssam fund, bør de ogsaa være een K omm une«. (Betænk
n ingen S. 42 ).
Fra de frederiksbergske K omm ission sm ed lemm er b lev de køb enhavnske Paastande
kraftig im ød egaa et; m an v ild e vel ikke benægte, at Frederiksberg var gun stigere stillet
end K øb enh avn , m en langtfra i det Om fang, som d et b lev paastaaet. O g at F red e
riksberg paa visse Om raader skulde være en dyrere adm inistreret K om m u n e, viste
m an ganske fra sig, ligesom en Paastand om , at Frederiksberg skulde hav e forsøm t
visse O pgaver, navn lig vedrørende Byp lan lægn ing og Trafikforhold. lø v r ig t henviste
m an til, at der paa en lan g Række Om raad er var gennem ført en ten fælles D rift eller
et fu ld t ud tilfredsstillende Sam arbejde; dette g ja ld t saaledes m ed H en syn til V a n d
indvind ing , K loaker, Sporvejs- og Om n ibu sdrift og paa adskillige a f de rent adm in i
strative Om raader. For de Om raader, hvor d ette ikke var T ilfæ ldet, v ild e Fællesdrift
ikke medføre økonom isk Besparelse. En Ind lemm else a f Frederiksberg i K øb enh avn
betegned es som »en historisk V and alism e og et T ab for hele Landets komm una le Liv«,
d en v ild e ikke betyd e nogen U dgiftsbesparelse og v ild e paa alle Punkter være til
Skade for de frederiksbergske Borgere. M ed H en syn til A lternativ et: Økonom isk
U d lig n in g stilled e de frederiksbergske R epræ sentanter sig paa det S tandpunk t, at
hvis d enn e foretoges alene m ellem K øb enh avn og Frederiksberg, v ild e dette medføre
en Bortflytning a f de velsituerede fra Frederiksberg til G jentofte K om m u n e og i Løbet
a f en kortere Aarrække føre til et forarmet Frederiksberg. En U d lig n in g m aa tte derfor
nødvend igvis ogsaa om fatte Gjentofte K omm u n e, og d ette var en ab solut Betingelse
for, at Frederiksberg kunde gaa ind paa en R ea litetsb eh an d ling a f U d lig n in g sta n
ken.