303 / 507
faa Rateskalaen, der siden 1910 anvendtes saavel af København som af Frederiksberg,
overført paa Erhvervsbeskatningen.
Det lykkedes altsaa ikke at faa gennemført en Ordning af det økonomiske Mellem
værende mellem de to Kommuner, men derimod fortsattes og udbyggedes Samarbejdet
imellem dem ikke desto mindre paa forskellig Vis. Navnlig maa nævnes, at Køben
havn siden 1911 i stigende Omfang har forsynet Frederiksberg med Vand, og at Kø
benhavns Kommune siden 1919 har overtaget Driften af Sporvejs- og Omnibuskørslen
paa Frederiksberg Kommunes Grund.
Efterkrigsaarenes økonomiske Vanskeligheder for København, bl. a. den store
Arbejdsløshed, den udvidede Forsorgslovgivning m. m. bevirkede imidlertid, at For
holdet til Frederiksberg trængte sig meget stærkt paa. Takket være sit stagnerende
Folketal og sin Stilling som Velhaverkommune kom Frederiksberg langt lettere gen
nem Depressionsaarene end København. Dette viste sig f. Eks. deri, at Frederiksberg
som Følge af et gunstigt Regnskabsresultat i 1921/22 kunde tilbagebetale sine Borgere
en Del af den erlagte kommunale Skat, medens København maatte benytte sit regn
skabsmæssige Overskud bl. a. til at styrke sin Virksomhed overfor Bolignøden og Ar
bejdsløsheden.
Under Budgetdebatten i Borgerrepræsentationen i Efteraaret 1924 var Forholdet
til Frederiksberg igen stærkt fremme, og denne Gang resulterede det 1, at der paa
Opfordring fra Magistraten nedsattes et Udvalg af de to Kommuners Kommunal
bestyrelsesmedlemmer til Undersøgelse og Løsning af Spørgsmaalet om en retfærdig
Fordeling af Kommunernes Udgifter til de almindelige sociale og kommunale For
hold1).
I Udvalget hævdede Københavns Kommunes Repræsentanter, at den fredenks-
bergske Befolknings økonomiske Sammensætning bevirkede, at Frederiksberg havde
større Skatteindtægter og mindre Udgifter, navnlig til sociale Formaal, end hvad
der var Tilfældet i København, hvilket igen medførte en urimelig stor Belastning af
Københavns
Kommunes Økonomi og dermed af dens Rentekonto. Denne Fordel, som
Frederiksberg havde paa Københavns Bekostning, var igen Aarsagen til, at Frede
riksberg
kunde holde en lavere Indkomstskat end København samtidig med, at Fre
deriksberg
kunde konsolidere Kommunens Stilling ved at foretage rigeligere Hen
læggelser
end København. Dette var en Urimelighed, en Forfordeling af den store
Kommune
og burde udlignes derved, at Frederiksberg som Kompensation til Kø
benhavn
udredede et Beløb, der paa det Tidspunkt, da Udvalget sluttede sit Ai-
bejde ved
Udgangen af 1926, blev anslaaet til ca.
$ \ 2
Mill. Kr. aarlig. — De køben
havnske K rav
vandt dog langtfra Genklang hos den frederiksbergske Delegation, der
hævdede, at
den økonomiske Forskel i de to Kommuners Forhold alene var at søge i,
at
København
opkrævede for lave Ejendomsskatter, i den ugunstige Stilling som Staten
i forskellige
Tilskudslove m.
v.
havde givet København i Sammenligning med det
øvrige Land og i den
større Økonomi, hvormed Frederiksberg blev styret.
Forhandlingerne
afsluttedes herefter uden andet Resultat end Enighed om Gen-
i)
Frederiksberg rejste
Spørgsmaalet, om Gjentofte Kommune ikke burde indbydes til at deltage i
Forhandlingerne, men dette
afvistes a f København.
2 8 8
K Ø B E N H A V N OG D E T Ø V R I G E H OV E D ST A D S S A M F U N D