endnu flere indenfor de velsituerede Samfundsgrupper og færre Personer tilhørende
Arbejderstanden, end det er Tilfældet paa Frederiksberg. Det kan saaledes anføres,
at medens Gjentofte Kommune omfatter 9,9 pCt. af Københavns og Gjentoftes sam
lede Folketal, har den 17,6 pCt. af de to Kommuners samlede Indkomst og 35,9 pCt.
af den samlede skattepligtige Formue. Af de Personer, der i de to Kommuner har
Indtægter paa under 5.000 Kr., har Gjentofte Kommune kun de 7,9 pCt., men den
har 9,9 pCt. af dem mellem 5-7.000 Kr., 21,7 pCt. af Personer mellem 7-10.000 Kr.
og 38,8 pCt. af de Personer, der har over 10.000 Kr. i Indtægt. Og ser man paa For
muernes Fordeling, saa har Gjentofte Kommune 8,0 pCt. af de to Kommuners Per
soner, der er formueløse, eller som har under 10.000 Kr. i Formue, men derimod
34,2 pCt. af de Personer, der har over 40.000 Kr. i Formue.
Den Tendens, der gennem en Aarrække har gjort sig gældende, at den velsituerede
Del af Hovedstadsbefolkningen foretrækker Gjentofte som Bopælskommune fremfor
Frederiksberg, skyldes næppe bebyggelsesmæssige og lignende Fordele alene, men
Forklaringen maa ogsaa søges i, at Gjentofte Kommune i langt højere Grad end
Frederiksberg, ialt Fald indtil Hovedstadsudligningen traadte i Kraft, var et Skattely.
Dette gjaldt dog ikke de smaa og mellemstore Skatteydere, her var den kommunale
Indkomstskat stort set ens i de to Kommuner, men derimod sparede de større Skatte
ydere saa betydelige Beløb ved at bosætte sig i Gjentofte fremfor paa Frederiksberg,
at det meget vel kan have spillet ind i deres Overvejelse af, i hvilken af de to Kom
muner de skulde foretrække at bo.
Som tidligere omtalt strækker Hovedstadens erhvervsøkonomiske Omraade sig
langt længere ud end angivet ved Gjentofte Kommunes Grænse. De Forbedringer,
der har fundet og som til Stadighed finder Sted af Transportnettet mellem Køben
havn og Nabokommunerne, har gjort det muligt for et stigende Antal Mennesker, der
har deres daglige Dont i de københavnske Fabrikker eller Handelsvirksomheder, eller
som er tilknyttet Centraladministrationen eller Hovedstadens kulturelle Institutioner,
at have deres Bopæl i Forstadskommuneomraadet. Hertil kommer, at adskillige Virk
somheder, der maa betegnes som Udløbere af Hovedstadens Industri, har fundet
det hensigtsmæssigt at slaa sig ned i disse Kommuner, hvor bl. a. Grundpriserne er
lavere end i det egentlige Hovedstadsomraade. Endvidere findes der i Omegnskom
munerne en Række Virksomheder, der fremstiller Produkter til Dækning af Hoved
stadsbeboernes Behov (f. Eks. Gartnerierne i Rødovre og Herlev Kommune), og
hvis økonomiske Eksistens altsaa er direkte afhængig af København.
Til Forstadsomraadet henregnes sædvanligvis følgende 11 Kommuner: Taarnby,
Hvidovre, Rødovre, Glostrup, Brøndbyerne, Herlev, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk,
Søllerød, Hørsholm og Birkerød; af Kommunerne ligger de ni første i Københavns
Amtsraadskreds og de to sidste i Frederiksborg Amt. Regnet fra Københavns Cen
trum strækker Forstadsbebyggelsen sig 20—25 km mod Nord og 10—15 km m°d Syd
og Vest1). De 11 Kommuner har et samlet Areal paa 28.000 ha eller et Fladerum
1)
-^e senere A ais Udvikling har medført, at muligvis endnu et Par Kommuner (Taastrup og Balle
rup) burde medregnes til Omraadet.
284
K Ø B E N H A V N OG D E T Ø V R I G E H O V E D ST A D SSAM F U N D