386 / 507
3 7 °
SKATTER OG AFGI FTER
M ed H en syn til selve Skattelovgivn ingen lykkedes det i K rigsaarene at faa g enn em
ført et Par tidligere krævede Reform er vedrørend e »
Landliggeres
«
Skat
og vedrørende
K redsen a f erhvervsskattepligtige.
I Forbindelse m ed den i det følgend e A fsnit nævnte ekstraordinære L ov Nr. 320
a f 22. D ecem b er 1915 om Dyrtidsfbranstaltninger løstes saaledes Spørgsm aalet om
Beskatningen a f »de rige Udflyttere«, d. v. s. de Personer m ed store Indkom ster, der
boed e den væsentligste T id a f A aret paa L and et (i K omm un er m ed lav Skatteprocent)
og kun en kortere T id — dog m ind st fire M aaned er — i K øb enh avn , og derfor, da de
angav K øb enh avn som deres egen tlig e O pho ld skomm un e, kun b eta lte en Brøkdel af
deres komm unale Skat til K øb enhavn s K om m u n e, sam tid ig m ed at de ikke som de
Personer, der hele Aaret boed e udenfor K øb enh avn , b eta lte Erhvervsskat til denne
K omm un e. V ed en Paragraf i den nævnte Lov indførtes n em lig den endnu gæ ldende
R eg el, at Skatteydere, der ud en at have opg iv et fast Bopæl i en K om m u n e tillige
i en D el a f Skatteaaret har haft fast O p h o ld i en and en K omm u n e, og der er blevet
ansat til en lavere personlig K omm un eskat for det paagæ ldende T id srum , til den
K omm un e, hvori de er ansat til d et højeste Skatteb idrag, skal svare Forskellen m ellem
det i de to K omm un er tilsamm en ud red te Skatteb idrag og det Skatteb eløb , som de
vild e komm e til at udrede, saafrem t de alene havd e haft O p h o ld i den K omm un e,
hvor det højeste Skatteb idrag er b lev et paa lign et dem .
V ed m idlertid ig Lov Nr. 162 a f 20. Marts 1918 b lev nogle a f de K rav, som K om
munalbestyrelsen havd e stillet vedrørend e
Erhvervsbeskatningen
, im ød ekomm et. Saaledes
blev
fra
1 9 1 8 / 1 9
Pligten
til at svare Erhvervsskat ud v id et til ogsaa at om fatte udenbys
boende, der er ansat i
K omm unen s T jeneste eller har fast Ansæ ttelse ved nogen
i
Kommunen stedfindende
Erhvervs- eller anden privat V irksom hed eller er M ed lemm er
a f Bestyrelser, Repræsentantskaber
og lign end e for en saadan V irksom hed . For disse
Personer var det dog kun den
D el a f deres Erhvervsindtægt, der oversteg 3.500 Kr.,
der var erhvervsskattepligtig
; ved Lov Nr. 62 a f 1. Marts 1920 b lev d enn e Grænse
forhøjet til 5.000 K r. Derimod
blev K ravet om , at ogsaa Erhvervsskatteyderne skulde
beskattes efter .Rateskalaen
—
og
ikke m ed Skattep rocen ten — ikke im ød ekomm et,
trods det, at Landets øvrige
K omm un er — bortset fra Frederiksberg — fik R e t til at
lægge den i de fleste Tilfælde
højere L ign ingsp rocen t til Grund for Erhvervsbeskat
ningen.
Ved Loven a f 19 18 blev der
endvidere m ed G yld igh ed allerede fra 1917/18 givet
Regler om Skattebetaling for
Personer, der var fraflyttet K om m u n en i Skatteaarets
Løb og havde taget Ophold i
en and en K omm u n e her i Landet. En R eg el, der gjaldt
til 1920/21.
2.
Dyrtidsskatterne
. D en første Lov, hvorved K øb enhavn s K om m u n e lig e saa vel
som de andre K omm uner fik H jemm el til at opkræve særlige Dyrtidsskatter, var
Lov Nr. 320 a f 22. December ig ig
om komm unale Foran staltn inger i A n led n ing a f D yr
tiden og om Dækning a f overordentlige komm unale Udgifter. I H enh o ld hertil be
sluttede K omm unalbestyrelsen for Skatteaaret 1916/17 at udskrive et
Tillæg til den
ordinere Indkomstskat
paa 20 pC t. for de faste Beboeres og erhvervsskattepligtiges V ed
komm ende, der var ansat til m indst 20.000 Kr. i Indkom st, sam t for Selskaber og