452 / 507
4 3 6
K O M M U N E N S S T A T U S
Byens Forsyning med Gas, Elektricitet og Varme ved Siden af den kommunale Spor-
vejsdrift nu hører til de betydningsfuldeste kommunale Opgaver. Til Driftsvirksom
hederne er endvidere henført Torve- og Slagtehallerne samt forskellige mindre Virk
somheder som Kørselsafdelingen, Haandværksafdelingen og Folkekøkkenerne.
Om alle Driftsvirksomhederne gælder det, at en rationel Fremstilling af deres økono
miske Status burde omfatte en Redegørelse for de Værdier, hvormed hver af de tre
Hovedelementer —Grunde, Bygninger og tekniske Anlæg — indgaar i Virksomhedernes
Status, samt en Undersøgelse af om den Afskrivning, der i Aarenes Løb er foretaget
specielt for de tekniske Anlægs Vedkommende, svarer til en rationel Driftsøkonomis
Krav. En saadan Redegørelse vil imidlertid spænde langt ud over de Rammer, der
er lagt for nærværende Værk. Hertil kommer, at der saavel for Gasværkerne og Spor
vejene som for Torve- og Slagtehallerne foreligger temmelig nye Jubilæumsskrifter,
hvor Anlægenes Historie er udførlig fremstillet. I det følgende er derfor kun de groveste
Hovedtræk af den foregaaede Udvikling ridset op.
Byens
Gasforsyning
var i
1841
kun paa Komité-Stadiet. Adskillige kommunale Komi
teer arbejdede 1 iSgcferne og ^cferne med Planer om Oprettelse af et kommunalt
Gasværk, men først efter at den i 1847 nedsatte kombinerede Komité havde afgivet
Betænkning om Opførelse saavel af et Vandværk og Kloakanlæg som af et Gasværk,
kom der Gang i Arbejdet, og i Marts 1858 overtog Kommunen det nye
Vestre Gasværk,
der for de private Entreprenørers Regning havde været i Drift siden December 1857.
I
1862
ansattes Vestre Gasværk til en Statusværdi af 4 Mill. K r .; et Beløb, der begrun
dedes dels ved, at Gasværket da inklusive Udvidelser havde kostet ca. 3 Mill. Kr., og
dels ved, at »det hele Værk ved en Realisation let vilde indbringe en Sum, der langt
overskred den ansatte Værdi«1).
Trods betydelige Udvidelser af Vestre Gasværk slog dette dog ikke til til det stærkt
stigende Gasforbrug, og i 1877-78 opførtes derfor
Østre Gasværk.
Ved Vurderingen i
1882 ansattes de to Værker tilsammen til 8 Mill. Kr.
De følgende Aar bragte atter betydningsfulde Udvidelser, og efter Indlemmelsen
af
Sundby
i 1902 overtog Kommunen Gasværket der.
Ved Statusvurderingen i
1904
blev Gasværkerne ansat under Hensyn til det
Udbytte, de gav Kommunen, og den bogførte Værdi blev herefter 26,8 Mill. Kr.
Allerede i 1902 var Anlæggelsen af endnu et nyt Gasværk paabegyndt, nemlig
Valby-Værkei,
der toges i Brug i 1907. Før Verdenskrigen naaede Statusbeløbet 31,7
Mill. Kr.
Efter Sparekommissionens Betænkning af 1923 opretholdt man, som foran nævnt,
den historiske Status, saaledes at Anlægenes Statusværdier sattes lig med de faktiske
Anlægsudgifter fradraget de hvert Aar foretagne faktiske Afskrivninger. (Om den
i 1921/22 indførte Udvidelsesfond henvises til det under Passiverne S.453f. anførte).
I Aarene 1920-30 foretoges betydningsfulde Udvidelser af Østre Gasværk og Valby
Gasværk, derimod nedlagdes Vestre Gasværk i 1927.
Paa
Status fo r iggo
var Gasværkerne ialt bogført til en Statusværdi af 35,5 Mill. Kr.
Men det skal tilføjes, at i Jubilæumsskriftet for Gasværkerne af 1932 anføres det, at
9
Bilag til Komitébetænkningen vedr. Statusvurderingen i 1862, S. 25.