447 / 507
K O M M U N E N S S T A T U S
431
nævnte 3,7 Mill. Kr. for det oprindelige Kalvebodsterræn, dels skal erindres om de
betydningsfulde Ejendomskøb i Brønshøjdistriktet — ialt for ca. 2r/2Mill. Kr. — som
Borgmester Borup foretog i Slutningen af Halvfemserne; Køb, der efter at Brønshøj —
sammen med Valby og Sundbyerne — var blevet indlemmet i København i 1901 og
1902, paa mange Maader var af stor Betydning for Byen.
Paa
Statusopgørelsen i ig ip
optræder
Husejendommene
for første Gang med et anseligt
Beløb, nemlig 10,2 Mill. Kr. Henved to Trediedele af dette Beløb repræsenterede
Værdien af de Beboelsesejendomme, som Københavns Kommune som ufyldestgjort
Panthaver havde maattet overtage efter Byggekrisen i 1908/09. De betydeligste af disse
Tvangsauktionsejendomme,
der næsten udelukkende indeholdt store Lejligheder, var Ejen
dommene i Østbanegade-Kristianiagade Kvarteret, der i Status for 1914 stod op
ført med henimod 3 Mill. Kr., endvidere Ejendommene i Vester Voldgade-Kalvebod
Brygge Kvarteret til ca.
T
/2
Mill. Kr. Blandt Kommunens Husejendomme var dog
ogsaa en anden Type repræsenteret, nemlig de ikke nedrevne Ejendomme i Vogn-
magergade Kvarteret. Disse Huse, der sammen med andre Ejendomme senere hen
førtes til Gruppen: Ejendomme, erhvervet med kommunale Formaal for Øje, stod op
ført til ca. 1 Mill. Kr.
Af de
ubebyggede Grunde og Landejendomme
viser de udenbys Arealer en Værdistigning
paa ca. 3/4Mill. Kr., væsentlig foraarsaget af det gamle Ladegaardsterræn (i Frederiks
berg Kommune), der overførtes fra A-Ejendommene, jfr. S. 423; derimod stod de
indenbys Grunde opført til et mindre Beløb end i 1904, nemlig ca. 30 Mill. Kr. mod
33,3 Mill. Kr. Dette skyldes bl. a. Bortsalg og Afgivelse af Grunde til kommunale
Formaal fra saavel Fæstningsterrænet som Kalvebodsterrænet.
Af de Tilgange, der havde været i Løbet af Tiaaret 1904—14, skal først og fremmest
nævnes de Grundarealer, Kommunen erhvervede i det gamle Brøndstræde-Vognmager-
gade Kvarter, den første omfattende Saneringsvirksomhed af et decideret Slumkvarter,
som Kommunen har foretaget. En væsentlig Del af de erhvervede Grunde indgik dog
ikke paa Status, idet de anvendtes til Gadeanlæg (Chr. d. IX ’s Gade Kvarteret). I
1911 stod de i Møntergade, Vognmagergade, Sjæleboderne, Gothersgade m. v. til Salg
bestemte Grunde opført til 2,1 Mill. Kr. I 1912/13 formindskedes dette Beløb med
0,9 Mill. Kr., der repræsenterede Statusværdien af den Grund, hvorpaa Belysnings
væsenets Administrationsbygning opførtes.
Som tidligere omtalt medførte Bolignøden i Krigsaarene, at Kommunen selv paa
tog sig at opføre Beboelsesejendomme. Det første Aar, vi paa Status træffer disse
Bolignødsejendomme, er i 1917/18, og ved Statusopgørelsen
pr. g i. Marts ig20
udgjorde
den samlede Statusværdi af de af Kommunen selv opførte Ejendomme ialt ca. 31 Mill.
Kr., nemlig ca. 20 Mill. Kr. for Stenhusene og ca. 11 Mill. Kr. for Træhusene. De tid
ligere nævnte Ejendomme, som Kommunen havde erhvervet ved Tvangsauktion, stod
opført til 6,1 Mill. Kr., og endelig var de Ejendomme, som Kommunen havde erhver
vet med kommunale Formaal for Øje (Gadeudvidelser, Sanering m. v.), vurderet til ca.
5,0 Mill. Kr. Den samlede Værdi af Kommunens Beboelses- og Forretningsejendomme
bliver herefter, som anført i Hovedtabellen, ialt 42,5 Mill. Kr.
Indenfor de
ubebyggede Arealer, Jorder og Landejendomme
staar i 1920 Værdien for Bid