445 / 507
K O M M U N E N S S T A T U S
42 9
anstalten ved Langebro til 262.000 Kr., Vamtvandsbadeanstalterne til 252.000 Kr.,
Nødtørftsanstalterne til 226.000 Kr. og andre mindre betydende Ejendomme.
B.
Ejendomme, der har almindelig økonomisk Betydning
Denne Ejendomsgruppe falder i to Kategorier, hvis Udvikling i Hundredaaret har
været helt forskellig. Den første Gruppe,
Husejendommene,
har først spillet nogen Rolle
fra Aarene omkring 1910, da Kommunen efter Byggekrisen maatte overtage en Del
Ejendomme ved Tvangsauktion, men efter at Kommunen selv under og efter Verdens
krigen 1914-18 er optraadt som Bygherre, er Husejendommene blevet den største
samlede Aktivpost paa Kommunens Status. Derimod steg Værdien af den anden
Gruppe:
Ubebyggede Arealer, Jorder og Landejendomme,
stærkt indtil Begyndelsen af det
20. Aarhundrede, men derefter har den staaet opført med et kun forholdsvis svagt
stigende Beløb. I Hovedtabellen er de ubebyggede Arealer delt i fire Grupper, nemlig:
1) Grundene, der ligger indenfor Kommunens nuværende Grænser, 2) Bidstrup Gods
og Skove samt 3) de øvrige udenbys Grunde; hertil kommer efter 1924: 4) den særlige
Udligningskonto.
Af de ca. 2 Mill. Kr., som Jorder og Landejendomme var ansat til i
184.1,
faldt Halv
delen paa
Bidstrup Gods og Skove
og de andre i Set. Jørgensbjerg liggende Ejendomme,
der ikke direkte hørte under Godset (f. Eks. Parcelgaarden, Hørgaarden og forskellige
Husmandshuse), og den anden Halvdel paa
Kommunens andre til Faste eller Forpagtning
overdragne Landejendomme.
Omvurderingen i 1862
medførte en væsentlig højere Værdiansættelse af saavel Bidstrup
Gods og Skove som de andre Ejendomme, saaledes at trods det, at der var sket Salg af
flere Ejendomme i den forløbne Snes Aar, blev B-Ejendommenes samlede Værdi ansat
til ca. 5 Mill. Kr.
Den følgende 20-Aars Periode er først og fremmest præget af Bortsalget af
Bidstrup
Gods
i Henhold til
Salgsplanen a f
7.
Oktober 1861.
Denne Plan og de i Henhold hertil foretagne omfattende Salg1) var en Følge af, at
der paa Bidstrupgaards Gods, der var skænket Kommunen af Frederik III i 1661, hvilede
den Indskrænkning, at Godsets Bønder havde faaet tildelt Arvefæstebreve, efter hvilke
de selv, deres Enke og Efterkommere, og, hvis de var barnløse, ogsaa andre Efterfølgere,
kunde beholde Gaardene til samme uforandrede Afgifter. Dette Forhold medførte, at
Kommunen kun havde forholdsvis ringe Indtægt af Bøndergodset, og paa den anden
Side havde Fæsterne ingen Ret til at sælge, pantsætte eller frit udstykke Gaardene.
Ved nævnte Salgsplan af 1861 vedtoges det derfor at lade Fæstegaardene overgaa til
fri Ejendom. Fæstegodset, der i 1862 havde omfattet 497 Ejendomme paa ca. 2.300
Tønder Hartkorn, udgjorde derfor i 1880 kun 34 Ejendomme paa ialt 155 Tønder
Hartkorn. En Del af Salgssummerne var indgaaet i Bidstrup Gods’ Realisationsfond,
der er optaget under Aktivposten: Obligationer og Aktier.
Men trods den foregaaede Indskrænkning i Ejendommenes Antal medførte
Omvur
deringen i 1882,
at Bidstrup Gods og Skove samt de andre foran nævnte i Set. Jørgensbjerg
9
Se nærmere herom Tabelværk til Kjøbenhavns Statistik Nr.
5 ’
Beskrivelse af Kjøbenhavns Kom
munes Ejendomme, 1880.