446 / 507
liggende Ejendomme under eet ansattes til en Værdi af 21/. Mill. Kr. Jorderne og de
ubebyggede Arealer indenfor Kommunens nuværende Grænser ansattes i 1882 til ikke
mindre end 9,9 Mill. Kr. mod 1,7 Mill. Kr. i 1862. Nettoforøgelsen i disse Ejendommes
Statusværdi paa 8,2 Mill. Kr. er Udtryk for Forskellen mellem den ved Køb, Om
vurdering eller paa anden Maade skete Forøgelse af Statusværdierne og den Formind
skelse af disse Værdier, der hidrører fra Salg eller anden Afgang fra denne Ejendoms
gruppe. Af saadan »anden Afgang« maa først og fremmest saavel for denne Periode
som— i endnu højere Grad — for de følgende Perioder nævnes, at meget store Grund
arealer dels er overgaaet til andre Statusposter under A- og C-Ejendommene, idet
Grundene er blevet anvendt til Opførelse af kommunale Bygninger (som f. Eks. Skoler,
Torve- og Slagtehaller), dels er blevet anvendt til Anlæg af Gader, Veje, Parker m. v.,
og derfor enten er udgaaet af Kommunens Status eller for de sidste 15-20 Aars Ved
kommende er opført til Afskrivning under Aktivpost II, jfr. S. 439 f.
Den for Perioden 1862 til 1882 konstaterede Nettoforøgelse paa 8,2 Mill. Kr. hid
rører foruden fra den højere Værdiansættelse af de ældre Grunde dog først og fremmest
fra to nye Poster, nemlig Fæstningsterrænet og Kalvebodsterrænet, der i Status for
1882 var vurderet til henholdsvis 5,0 og 2,0 Mill. Kr.
Fæstningsterrænet
var overgaaet til
Kommunen i Henhold til Loven af 6. Juli 1867 om Afløsningen af de ved Demarkations
linjen om København paalagte Indskrænkninger samt Kontrakten mellem Staten og
Københavns Kommune af 1869. Vedrørende denne for Københavns Bebyggelse saa
overordentlig betydningsfulde Transaktion skal nærmere henvises til de i tidligere
nævnte Tabelværker Nr. 5 og Nr. 14 anførte Oplysninger. Her findes ogsaa en udførlig
Redegørelse for
Kalvebodsterrænet
, der opstod ved de Landdannelser, der udførtes af
Havnevæsenet i Henhold til Havneplanen af 1862, idet der som Vederlag for de Ofre,
Kommunen ydede til Planens Gennemførelse, blandt andet stilledes den Betingelse, at
det her fremkomne Landareal, der ialt blev paa ca. 200.000 m2, skulde blive Kom
munens Ejendom. Til Kalvebodsterrænet henregnedes dog ogsaa den i umiddelbar
Tilslutning til de nye Omraader liggende Ejendom »Enighedsværn« (Grundareal ca.
80.000 m2), som Kommunen erhvervede i 1871.
Ved
Vurderingen i 1904
ansattes de
indenbys Jorder og ubebyggede Arealer
som foran nævnt
efter Værdien i Handel og Vandel, hvilket medførte en Forøgelse i Statusværdien fra
ca. 20 til ca. 33,3 Mill. Kr. Som et Par enkelte Eksempler paa den foretagne Om
vurdering skal nævnes, at det tidligere Fæstningsterræns Statusværdi forhøjedes fra
2,9 til 4,0 Mill. Kr., Vesterfælled fra 0,8 til 4,0 Mill. Kr., Øster-, Blegdams- og Nørre-
fælleder fra 0,8 til 3,5 Mill. Kr. og det oprindelige Kalvebodsterræn fra 2,3 til 3,7
Mill. Kr.
Det nævnte Tal, ca. 20 Mill. Kr., for de indenbys ubebyggede Grundes Statusværdi
før Omvurderingen sammenholdt med Tallet ca. 10 Mill. Kr. fra Status i 1882 skulde
altsaa være et tilnærmet Udtryk for Nettoresultatet af Kommunens Grunderhvervelser
og Grundsalg i disse ca. 21 Aar. Som et Par enkelte af de mere betydende Poster paa
Statusregnskabet i denne Periode skal dels nævnes Landdannelserne ved den nye Gas
værkshavn og Indretningen af Kulgaardene paa Kalvebodsterrænet, to Poster, der
fremtræder paa Status fra 1904 med et Beløb paa ialt 1,7 Mill. Kr., foruden de foran
^ O
K O M M U N E N S S T A T U S