4 8
B E F O L K N I N G S F O R H O L D
1 9 1 1
var Indbyggertallet kun paa knap
4
.
000
, men derefter har det været stærkt vok
sende, for dog i allerseneste Tid at vise en mindre Tilbagegang.
Resultatet bliver da, at samtlige de Bykvarterer, der tilsammen udgør det saakaldte
gamle
København, med Undtagelse a f Østerbro, har stagnerende eller dalende Indbyg
gertal, og Byens Befolkning har i stadig stigende Omfang slaaet sig ned i de store og
luftige Yderkvarterer i Valby, Brønshøj og Sundbyerne. Da de tre Distrikter omkring
Aarhundredskiftet indlemmedes i København, var deres samlede Folketal knap
40.000
eller omkring en Tiendedel af Stadens Indbyggertal, ved Udgangen a f
1939
var Ind
byggertallet i de tre Yderkvarterer steget til
285.000
eller to Femtedele af Køben
havns Folkemængde, heraf alene i Brønshøj distriktet
131.000
eller henved en Femte
del a f hele den københavnske Befolkning.
De her gengivne og behandlede Folketal vedrører, hvad Statistikerne betegner som
den
faktiske
Befolkning, d.v.s. den Menneskemængde, der paa Folketællingstidspunktet
havde Natteleje i Byen1), men spørger man om, hvor mange Mennesker, der befinder
sig i København om Dagen, bliver Tallet adskillig større.
50
-
60.000
Mennesker, der bor
paa Frederiksberg, i Gjentofte, Forstadsomraadet og endnu fjernereliggende Kom
muner, har deres daglige Gerning paa de københavnske Arbejdspladser, til Gengæld
arbejder ganske vist ca.
25*000
Københavnere udenfor Byens Omraade, men Resul
tatet bliver alligevel, at den »københavnske Dagbefolkning« er mindst
30.000
større end
dens Natbefolkning. Og hertil kommer saa de mange Mennesker, der fra Provinsen og
Forstadsomraadet for en Dag eller Aften kommer til Hovedstaden for deres Forret
ningers eller Indkøbs Skyld eller for at tage Del i Forlystelseslivet, og som bidrager deres
til at skabe det pulserende Liv, der rører sig i Byens Hovedgader og paa de centrale
Pladser.
STRUKTURFORSKYDNINGER INDENFOR DEN
KØBENHAVNSKE BEFOLKNING
Det er allerede nævnt, at Byens Vækst beror paa, i hvilket Omfang Antallet af
Fødsler overstiger Antallet af Dødsfald (Fødselsoverskudet) og af Tilflytternes Over
vægt overfor Fraflytterne (Vandringsoverskudet). Disse Faktorer er imidlertid bestem
mende ikke alene for Folketallets absolutte Størrelse, men ogsaa for Befolkningens
Sammensætning efter Køn, Alder og ægteskabelige Stilling, og da Forskydninger i
disse Forhold i flere Henseender øver Indflydelse paa Byens erhvervsøkonomiske
Struktur, er det af Interesse at følge Bevægelserne gennem de hundrede Aar. I om-
staaende Diagram er indtegnet de aarlige Svingninger for Fødsler og Dødsfald samt
Vandringsoverskudet indenfor Femaar.
9 T allene
omfatter
derfor ikke de K øbenhavnere, der paa Folketæ llingstidspunktet m idlertidig var
borte fra Byen, m en til Gengæld er de m idlertidig nærværende (tilrejsende og Gæster paa H oteller og i
private H jem ) inkluderet i T allene.