57 / 507
B E F O L K N I N G S F O R H O L D
4 3
I de nærmeste Aar før Verdenskrigen bedredes Konjunkturerne, og en jævn og rolig
Udvikling var at forudse med en mindre aarlig Tilvækst af Københavns Indbyggertal.
Men Krigen ændrede Forholdene, og bortset fra det første Krigsaar, hvor der var et
Fraflytningsoverskud paa 3.800 Mennesker, foregik der i disse Aar en Indvandring til
Hovedstaden af et Omfang, der næsten svarede til 70’ernes og Begyndelsen af 8o’ernes.
— Medens København i 1915 havde 490.700 Indbyggere, saa var Tallet i Begyndelsen
af 1920 steget til 556.900, og af denne Tilvækst paa godt 66.000 eller 2,56 pCt. aarlig,
var 44.500 Indvandringsoverskud og 21.700 Fødselsoverskud. Intet Under, at en saa
voldsom Befolkningsforøgelse i en Tid, hvor flere forskellige Forhold stillede sig hin
drende i Vejen for en normal Byggevirksomhed, maatte føre til en katastrofal Bolignød
i den store By. Krigens Ophør satte Punktum for den store Vandring til København,
dog bortset fra 1919, hvor Indvandringsoverskudet som Følge af en kortvarig Opblussen
af det økonomiske Liv efter Verdensfredens Indtræden steg til 10.000
. 1
1920 og 1921 førte
den økonomiske Depression for Erhvervslivet endda til en Overskudsudvandring fra
Byen.
De følgende Aar viste en meget ujævn Vækst i Hovedstadens Folketal, og enkelte Aar
stod Byen befolkningsmæssig set nærmest i Stampe. Fødselsoverskudet, der i Begyndelsen
af Aarhundredet laa paa 5-6.000, var underVerdenskrigen faldet til 4-5.000; i 1920 og
1921 steg det atter til 5-6.000 (de foregaaende Aars store Tilvandring), men derefter
dalede det igen, og siden 1927 har det, bortset fra de allersidste Aar, svinget mellem
2-3.000 aarlig. Med et saa ringe Fødselsoverskud er Vandringsoverskudet blevet den af
gørende Faktor for Hovedstadens Tilvækst, og da dette under Tyvernes som Helhed ikke
særlig gunstige Konjunkturer var lavt, voksede Byen ikke synderlig stærkt. I 1921 vai
Folketallet 561.300 og ved Udgangen af 1930 617.000 eller en Tilvækst paa 55.700
(36.500 Fødselsoverskud og 19.200 Vandringsoverskud), altsaa knap 1 pCt. aarlig.
Aarene 1931-39 har Tilvæksten været noget svingende; Fødselsoverskudet er 1 de sidste
Par Aar stedet til a;odt 5.000, Vandringsoverskudet var i 1934 oppe paa 10.400 og i 1935
paa
Zo,
men
h l
derefter været dalende, og i Aaret t
9 39
var det Nul. Den saml
Tilvækst siden 1931 har andraget 81.700 (30.500 Fødselsoverskud og 51.200 Vandrings-
overskud) eller en gennemsnitlig aarlig Vækst paa 1,39 pCt.
Ved Indgangen til 1940 er Københavns Indbyggertal herefter rundt regnet 700.000
eller 18 3 pCt. af Danmarks Befolkning, og Hovedstaden svarer i Størrelse til uden
landske Byer som Manchester (Englands 4. største By) og Leipzig (Tysklands 6. største
By). Endvidere skal nævnes, at Stockholms Indbyggertal 1 1939 er ca. 584.000, medens
Oslo og Helsingfors har henholdsvis 275.000 og 316.000 Indbyggere.
. . . . .
Som bekendt er det imidlertid ganske urigtigt saavel 1 befolkningsmæssig som 1 adskil
lige andre Henseender at regne Hovedstaden som det legale Begreb: Københavns Kom
mune. Erhvervsøkonomisk bestaar Hovedstadssamfundet 1 alt Fald af de tre Kom
muner: København, Frederiksberg og Gjentofte Kommune Allerede 1 80 erne beteg
nedes Frederiksberg som en Forstad til København, og de københavnske Inkorpore
ringer af Valby og Brønshøjdistriktet omkring Aarhundredskiftet gjorde Frederiks erg
til en Enklave, hvorefter den statistisk-økonomisk set maa betegnes som et By var er 1
Hovedstadssamfundet, og Gjentofte Kommune har siden da og 1 stigende Om g