56 / 507
4 2
B E F O L K N I N G S F O R H O L D
tur og økonomisk Udvikling som hos os var der i disse Aar en stærk Vækst i Byernes og
navnlig de store Byers Folketal. Vel var København forholdsvis stor, og Hovedstads-
omraadets Folketal større end samtlige Købstæders, men dette skyldtes Hovedstadens
enestaaende gunstige Beliggenhed, der gjorde den til Landets naturlige Handelscen
trum. Men hertil kom, at man oversaa eller i bedste Fald undervurderede det Fak
tum, at en Periode med stærk Tilvækst en vis Tid fremefter har en accumulerende Ten
dens; stor Tilvandring i et Femaar, betyder stort Fødselsoverskud i det næste Femaar,
og den stærke Befolkningstilvækst afføder et betydeligt Initiativ indenfor Byggeri,
Erhvervsliv og kommunal Administration, der kalder nye Skarer til. I et lille Land med
et beskedent Folketal, naas Kulminationen dog hurtigt, Indvandringen og hermed i
anden Omgang Fødselstallet vil mindskes, og der indtræder en Periode med aftagende
Befolkningstilvækst. Hertil kom for den betragtede Periode, at Næringsfrihedens Gen
nemførelse betød, at Haandværk, Industri og Handelsvirkomheder i stigende Omfang
dukkede op i nye bymæssige Bebyggelser i Landdistrikterne, en Udvikling der yder
ligere fremmedes, efterhaanden som Jernbanenettet udvikledes (Stationsbyer), og dette
Forhold virkede selvsagt svækkende paa Landboernes Vandring til Byerne. Et Par Tal
vil illustrere Forholdet; af Landbefolkningen boede i
1860
ca.
70.000
eller
7-8
pCt. i
Stationssogne, men i
1901
ca.
425.000
eller omkring
30
pCt.
Københavns befolkningsmæssige Udvikling i Aarene fremefter godtgjorde det her
sagte; medens Byens samlede aarlige Tilvækst i Aarene
1880-84
var
3,58
pr.
100
Indbyggere, var Tallet i
1885-89
faldet til
2
,
24
, og Faldet fortsattes i de følgende Aar.
I Tiaaret
1890-1901
var Tilvæksten i København indenfor de hidtidige Grænser
1,30
pCt. aarlig, og heraf var
1,18
Fødselsoverskud og blot
0,12
Indvandringsoverskud. I
absolutte Tal var Tilvæksten i Aarene
1890-1901
47.900
Mennesker (heraf
6.100
Ind
vandringsoverskud), hvorefter Byens Folketal i
1901
indenfor de hidtidige Grænser var
360
.
800
. Men i
1901
sprængte København sine territoriale Rammer, idet Valby-
Brønshøj distriktet fra
1
. Januar
1901
indlemmedes i Københavns Kommune, og
Stadens Folketal indenfor de nye Grænser var herefter i
190 1
:
378.200
eller med
Sundbyerne, der indlemmedes den
1
. Januar
1902
,
400.600
Indbyggere.
I det følgende Tiaar voksede København med godt
60.000
Mennesker, og i
19 11
var
Indbyggertallet
462
.
200
. Tilvandringen til Byen var i disse Aar kun ringe, det samlede
Vandringsoverskud var
6
.
400
, og Tilvæksten skyldtes altsaa ganske overvejende Føds
lerne, idet Fødselsoverskudet androg
55
.
200
. Den almindelige økonomiske Stagnation i
Forbindelse med den midlertidige Lammelse, der indtraadte i vigtige Grene af Hoved
stadens Erhvervsliv som Følge af Byggekrakket og Banksammenbrudene i
1907
-
08
,
betød en stærk Indskrænkning i Efterspørgslen af mandlig Arbejdskraft. Dette viste sig
derved, at der i Tiaaret var et Udvandringsoverskud fra København af
2.700
Mænd,
og bl.a. forlod talrige Bygningshaandværkere Byen. Kvinderne havde derimod ogsaa i
denne Periode Indvandringsoverskud, om end aftagende i Forhold til de nærmest
foregaaende Aar. Dette hænger sammen med, at de til Hovedstaden indvandrede
Kvinder hovedsagelig fik Beskæftigelse indenfor Fag, der var ret upaavirkede af de
svingende Konjunkturer, nemlig som Husassistenter, ved Vask og Strygning, Handels
virksomhed m. m.