54 / 507
40
B E F O L K N I N G S F O R H O L D
Den almindelige Fremgang for det københavnske Erhvervsliv sporedes efterhaanden
i Hovedstadens Tilvækstsforhold, om end til at begynde med ikke synderlig stærkt. I
Tiaaret
1840-50
voksede Byens Folketal med ca.
13.000
(heraf skyldtes ca.
10.000
Van
dringer), hvorefter der i
1850
fandtes ca.
133.600
Indbyggere i København1). — Som
det vil blive beskrevet i senere Afsnit i dette Værk, var Københavns befolkningsmæssige
Udviklingsmuligheder endnu kun smaa. De strenge Bestemmelser for Byggeri udenfor
Voldene bevirkede, at største Delen af de københavnske Indvaanere var trængt sammen
paa Byen indenfor Voldlinien; endnu i
1850
boede der saaledes kun ca.
8.000
Menne
sker paa Stadens udenbys Grunde. Følgen heraf var, at de indre Bydele var overbebyg-
gede og overbefolkede og altsaa ikke egnede til at afgive Bolig for en voksende Befolk
ning. Hertil kom, at Hovedstadens Forbindelse med det øvrige Land var alt andet end
god; den eneste Jernbanestrækning, der overhovedet fandtes i Kongeriget, var Banen til
Roskilde (aabnet i
1847
), og den, der vilde længere bort, maatte benytte Diligence eller
Dagvogn, hvis vedkommende da ikke foretrak den uberegnelige og besværlige Rejse ad
Søvejen.
I det efterfølgende Tiaar
1850-60
voksede Stadens Indbyggertal med ca.
22.000
(heraf ca.
13.500
ved Vandringer) og var herefter steget til
155.100
i
1860
. I denne
Periode blev de store Forstadsarealer frigivet til Bebyggelse, hvorved der skabtes nye
Muligheder for Byggeriet og dermed for den københavnske Befolknings boligmæssige
Ekspansionstrang. I
1860
var Befolkningstallet i de udenbys Kvarterer steget til ca.
24
.
000
, saaledes at Staden indenfor Voldene (herunder Christianshavn) stort set i
1860
havde samme Indbyggertal som ti Aar før. Øresundstoldens Ophævelse og Gennem
førelsen af Næringsfriheden i
1857
betød i Forbindelse med adskillig anden Lovgivning
en Lettelse for Byens Erhvervsliv; Næringsloven gjorde det blandt andet nemmere for
Tilflyttere fra Provinsen at begynde nye Virksomheder i Hovedstaden. I disse Aar for
bedredes ogsaa Forbindelsen med Provinsen ved Jernbanens Udvidelse til Korsør i
1857
.
I Aarene
1860-70
steg Københavns Folketal med ca.
26.000
(heraf var knap
14.000
Vandringsoverskud), og herefter var Byens Indbyggertal
181.300
i
1870
. I disse Aar
blev Voldterrænet og Gammelholm frigivet til Bebyggelse, hvorved der aabnedes
Mulighed for nye, store, centralt beliggende Boligkvarterer. De første Sporvejslinier
anlagdes i
1860
’erne, Havneforholdene forbedredes, og Jernbanenettet udbyggedes til
Klampenborg og over Hillerød til Helsingør. Krigen i
1864
førte til et nationalt Gen
rejsningsarbejde, der ogsaa viste sine Virkninger i det københavnske Erhvervsliv; i
denne Forbindelse kan først og fremmest nævnes Stiftelsen af Det forenede Dampskibs
selskab i
1866
.
Den gunstige økonomiske Udvikling, der gjorde sig gældende i Slutningen af
6
o’erne,
fortsattes med betydelig Styrke i Tiaaret
1870
-
80
, og i disse Aar foregik da ogsaa en
kraftig Vækst i Byens Folketal. Ved Tællingen i
1880
androg Københavns Befolkning
234.900
Mennesker; dette var en Tilvækst paa ti Aar paa
53.600
eller en gennemsnitlig
aarlig Tilvækstprocent paa
2,62
eller mere end i nogen foregaaende Periode. Køben
havn var hermed rykket ind i Storbyernes Række, og den svarede nu i Størrelse til
1)
Det officielle Folketal i 1850 var 129.700, men grundet paa visse Mangler ved Tællingen (K rigs
forholdene) maa dette T a l anslaas til at være ca. 4.000 for lavt.