København_1840-1940

55 / 507

B E F O L K N I N G S F O R H O L D 4 1
europæiske Hovedstæder som: Lissabon, Edinburgh, München og Dresden. Af Til­
væksten faldt ca. 37.000 paa Vandringerne, heraf ca. 25.000 paa de første fem Aar af
Halvfjerdserne. Dette betydelige Indvandringsoverskud til Hovedstaden skyldtes i første
Række Aartiets gunstige Bykonjunkturer; Landbrugets Driftsformer maatte omlægges
som Følge af den oversøiske Konkurrence, og Skarer af den herved overflødiggjorte
Arbejdskraft søgte ind til Byerne. Hovedstadens Erhvervsliv var i stærk Vækst, en
Række betydelige industrielle Virksomheder saa Dagens Lys, der opstod nye Stor­
banker og dannedes forskellige nye Dampskibsselskaber. Tillige udfoldedes et betyde­
ligt kommunalt Initiativ ved Voldterrænets Bebyggelse og Omdannelse til Parkanlæg.
I Tiaaret 1880-90 steg Stadens Folketal med 78.000, og Københavns Indbyggertal i
1890 var herefter 3 1 2 .900. Af Tilvæksten var godt Halvdelen, nemlig 39.40° Vandrings­
overskud, Resten Fødselsoverskud. Medens Fødselsoverskudet omkring Aarhundredets
Midte kun var godt 1.000 aarlig, laa det i disse Aar paa ca. 4.000 aarlig; Byen havde nu
naaet en saadan Størrelse og ved de foregaaende Aartiers stærke Indvandring faaet til­
ført en saadan Vitalitet, at den alene i Kraft af sit Fødselsoverskud kunde opnaa en
anselig aarlig Stigning i sit Folketal. Naar saa tillige Vandringsoverskudet var betyde­
ligt og stigende, maatte Følgen blive en kraftig Tilvækst, ja saa stor, at den hos adskillige
ansvarlige vakte en vis Betænkelighed. Tilstrømningen til Hovedstaden 1 8o’erne foregik
navnlig i Aarene 1880- 84. Femaaret udviste saaledes et Vandringsoverskud paa 27.700
mod 11.700 i Aarene 1885- 89. - Naar man fra visse Sider var betænkelig ved disse
Aars store Vandringsoverskud, var Grunden den, at man ikke mente at kunne spore en
tilsvarende Stigning i det københavnske Erhvervsliv eller i Byens økonomiske Fremtids­
muligheder. Københavns Finansborgmester klagede over den forholdsvis aftagende
Skatteevne, og Aviserne havde Jeremiader over Strøgforretningernes Tilbagegang og
det store Antal ledige Lejligheder (i 1887 kulminerede Tallet med 3.800 ledige Beboelses­
lejligheder eller over 5 pCt. af Lejlighedsbestanden). Naar Byen virkede magnetisk paa
Landbefolkningen, var det ikke.fordi den kunde lokke med glimrende Arbejdsmu lg-
heder, men Aarsagen maatte søges i de slette Forhold paa Landet under Land mugs­
krisen. Det blev udtalt, at for København gjaldt det mindre om at udvikle sig og vo se
i Folketal end om at vokse i Velstand. Det hævdedes, at der var ved at fremkomme et
Misforhold mellem Byens Størrelse og det øvrige Land, og en af Tidens ansete Nationa -
økonomer udtalte, at man maatte haabe, at Misforholdet ikke vedblivende vilde tiltage
hvis » ___ det Danmark, der ligger udenfor Hovedstaden, ikke skal blive til et stor
Amager for København«*)- Medens København endnu i 1870 kun omfattede 10 pCt at
hele Danmarks Befolkning, saa var den tilsvarende Andel 1 1890 steget til knap 15 p .
Henregnedes endvidere Frederiksberg - der paa det daværende Tidspunkt nærmest
var at betragte som en Forstad til København, og somT 1890 havde e t Indbyggertal paa
47.000 - samt Sundbyerne og den københavnske Udflytterkoloni Utterslev med
Hovedstaden, saa rummede denne i 1890 381.600 Mennesker eller godt 17 pCt. af
hele Danmarks Befolkning. tu
Den Pessimisme, der gjorde sig gældende med Hensyn til Hovedstaden:i stær]læ -
vækst, var dog i det hele og store ikke berettiget. I alle Lande med en tilsvarende Struk>) Nationaløkonomisk Tidsskrift 1892, S. 547.