50 / 507
3 6
B E B Y G G E L S E O G B E B Y G G E L S E S P L A N E R
banegade, Krusaagade og Sommerstedgade). Man havde ad denne
\
ej opnaaet
sammenhængende Lysgaarde i Karreerne, men de var stadig opdelt med Planke
værker i Skellene og opfyldt med Skure og Udhuse. I Karreerne ved Absalonsgade,
Asger Rygs Gade og Skjalm Hvides Gade (nederst paa Kortet) er man naaet endnu
et Skridt videre. Xil hver enkelt Ejendom hører det sædvanlige private Gaardareal
med Udhuse og Tørrestativer, men Karredybden er igen blevet større, og midt i
Karreen er der blevet Plads til et samlet, beplantet Omraade, sikret mod Bebyggelse.
Disse Karreer, som blev bygget umiddelbart før Verdenskrigen, danner Overgangs
leddet til Efterkrigstidens eller den saakaldte Statsboligfondsperiodes Storkarreer.
Til at vise den Udvikling, som Bebyggelsesformerne gennemgik efter Aarhundred-
skiftet, er valgt et Areal af Brønshøj, som tillige med de andre Yderdistrikter blev
indlemmet under København Aar
1900
. Det valgte Areal hørte ind under de store
Ejendomme, som Kommunen erhvervede i Halvfemserne under Borgmester Borup.
Særlig iøjnefaldende er den store Forskel i Bebyggelsestæthed, som ses fra Udsnittet
af Vesterbro. Ikke alene var det andre Bygningsbestemmelser, som gjaldt her, end
for det tidligere københavnske Omraade. Indtil
1930
havde hvert af Yderdistrikterne
sit eget Reglement, der først og fremmest stillede Krav om et betydelig større ube-
bygget Areal end Københavns Bygningslov. Mæn samtidig benyttede Kommunen sm
stærke Stilling som Storgrundejer til at opnaa en endnu mere aaben Bebyggelse end
bestemt ved Reglementerne, og for en lang Række Omraader har man faaet reguleret
Bebyggelsen efter større samlede Bebyggelsesplaner. Kvarteret omkring Genforenings
pladsen foroven i Planen er et typisk Eksempel paa en saadan samlet Planlægning.
Den største Del af Kvarteret stammer fra »Statsboligfondsperioden« i Tyverne, som
domineredes a f de store Byggeforetagender. Mens man i visse Førkrigskarreer (f. Eks.
ved Søndre Boulevard paa Kortet over Vesterbro) havde opnaaet et sammenhængende
Gaardareal i Karreer, der var opført stykkevis af forskellige Bygherrer, saa fik man
nu, hvor hver Karré blev opført som een Ejendom, langt større Muligheder for at
erstatte Gaardene med store Haveanlæg. Karreerne omkring Pladsen er privat Byg
geri, mens selve Pladsen er et kommunalt Parkanlæg med Sportsarealer i Midten og
beskyttende Plantninger udenom. Bebyggelsen øverst til højre er opført af Kommunen
og viser Tendens mod den Aabning og Opløsning af Karrebebyggelserne, som er
kommet til fuld Udfoldelse i de sidste
10
Aar.
Arealet nedenfor med fritliggende Huse og Dobbelthuse er et særlig smukt Eksem
pel paa et Kvarter med lav Bebyggelse opstaaet ved Samarbejde mellem Kommunen
og en Byggeforening med udpræget social Karakter, Haveboligforeningen Grøndals
vænge. Pionerarbejdet paa dette Omraade blev gjort af de mange Byggeforeninger,
som med offentlig Støtte virkede omkring Aarhundredskiftet. Organisationsformen
led her a fre t stærke Mangler, især at de enkelte Huse alt for ofte skiftede Ejere, fordi
Medlemmerne spekulerede i den ret stærke Værdistigning. Grøndalsvænge blev orga
niseret efter helt andre Principper, hentet fra engelske Haveboligkolonier. Her staar
Foreningen som Ejer af Husene og Medlemmerne nærmest som en Art Lejere, og den
almindelige Værdistigning af Bygningerne tilfalder altsaa Foreningen under eet.
Jordværdistigningen vil komme det offentlige til Gode ved, at Kommunen, der som