34
B E B Y G G E L S E OG B E B Y G G E L S E S P L A N E R
TYP ISKE BEBYGGELSESFORMER I KVARTERER
UDENFOR SØERNE
Den gengivne Plan over en Del a f Vesterbro kan give et samlet Billede af den Ud
vikling, som Bebyggelsesformerne gennemgik fra den første Udflytning til forstæ
derne efter Demarkationsliniens Tilbagerykning i
1852
, og til disse Bydele var fuldt
udbygget omkring Aarhundredskiftet. Den ældste Bebyggelse skete ved, at de en
etages Bindingsværkshuse ved Vesterbrogade blev udskiftet med fler-etages grund
murede Huse samtidig med, at der opstod nye Sidegader Syd for Vesterbrogade paa
den Strækning, som laa nærmest Byen. Disse første Sidegader blev lagt ud i stor ind
byrdes Afstand for at spare paa Gadeareal og Anlægsudgifter. De enkelte Grunde
blev lange og smalle, og der blev udfoldet stor Opfindsomhed for at udnytte dem
paa den mest økonomiske Maade. I de ældste Karreer, f. Eks. ved Viktoriagade,
er Udnyttelsen ganske vist ikke overvældende stor. Kun Forhusene er indrettet til
Beboelse, mens Karreernes Indre er beslaglagt af lavere Værksteds- og Garagebyg
ninger, som har afløst ældre Staldbygninger o. lign. I de lidt nyere Karreer fra Tres
serne og Halvfjerdserne, f. Eks. ved Istedgade, Dannebrogsgade og Saxogade, flo
rerer derimod de høje Side- og Baghuse. I sin simpleste Form foregik denne Bebyg
gelse ved, at der paa den enkelte Grund blev bygget flere Huse saa tæt som mulig
bagved hinanden, Gadehuset med en noget finere Facadebehandling, men iøvrigt
helt ens (ses f. Eks. i den Del af Absalonsgade, som ligger Syd for Istedgade). Hvor
Grunddybden og andre Forhold har opfordret til det, har man i Stedet for selvstæn
dige Baghuse bygget en Tværfløj ud i Gaarden og faaet en T-formet Bebyggelse (ses
f. Eks. paa mange Grunde i den sydlige Del a f Dannebrogsgade). I visse Kvarterer
a f Byen findes Eksempler paa, at Lejlighederne i disse Tværfløje alle har Adgang fra
en lang, daarlig belyst Midtergang, men i Almindelighed har Tværfløjens Lejligheder
dog Adgang fra Trapper i Gaarden. For at undgaa den Deklassering, som disse
tarveligere Adgangsforhold til Side- og Baghusene betød i Praksis, lagde man i ad
skillige Tilfælde smaa private Gader ind paa Grundene og gav Sidehusene Adgang
herfra, saa de med lidt god Vilje kunde opfattes som Gadehuse (se f. Eks. Saxogade
eller den noget senere Skydebanegade, hvor hele Bebyggelsen er gennemført under
eet efter dette Princip). For alle de nævnte Bebyggelsesformer gælder det, at Lysfor
holdene er meget slette, og i disse kun
60-80
Aar gamle Kvarterer, som teknisk set
endnu langtfra er udtjente, har København et af sine alvorligste Saneringsproblemer.
Med Byggeloven af
1889
, som bl. a. stillede nye Krav til Beboelsesrum, Trappe
forhold og Gadebredder, fulgte ogsaa en Ændring a f de typiske Bebyggelsesformer.
Gaderne blev lagt tættere, saaledes at der paa de kortere Grunde ikke blev nogen
Mulighed for Side- eller Baghuse. Grundene blev stadig bebygget enkeltvis, som
Regel med to Opgange ad Gangen, men Udstykningsplanerne gav nu kun Mulighed
for faa Variationer. En Hustype, hvor man for at udnytte Grunden skød Trapper
og W. G. Rum ud foran Gaardfacaden, blev almindelig og har givet Anledning til
Betegnelsen: Redekamsbebyggelse (f. Eks. Karreerne fra omkring
1900
ved Gods-