43 / 507
B E B Y G G E L S E OG B E B Y G G E L S E S P L A N E R
2 9
Forslag til nye Jernbaneanlæg ved Kobenhavn 1886 og 1899.
For en ny Kommission, som blev nedsat i
1886
, udarbejdede Ingeniør Hammerich
et noget ændret Forslag, hvor Tunnelbaneforbindelsen langs Voldlinien var bibe
holdt, men uden de store Nord- og Sydbanegaarde og uden nogen sluttet Ringlinie
gennem Forstæderne (Planen tilvenstre). Kommissionens Flertal sluttede sig til dette
Forslag i sin Betænkning af
1888
, og
1894
vedtoges en Lov om Gennemførelsen af
den første Del af Anlægget: Østbanegaarden, Banen herfra til Hellerup samt Gods-
banegaarden. Rigsdagen ønskede, at Spørgsmaalet om den meget bekostelige Flyt
ning af Hovedbanegaarden blev overvejet endnu en Gang. I
1898
nedsatte man der
for en tredje Kommission, som skulde udarbejde Forslag til »en definitiv Ordning af
Personbanegaardsforholdene i København« paa Grundlag af en offentlig Konkur
rence. Ved Bedømmelsen viste det sig, at alle de fire foretrukne Projekter laa paa
Linie med den Løsning, som Ingeniør Hammerich havde foreslaaet i
1885
. Det For
slag der nærmest blev lagt til Grund for det videre Arbejde, var udarbejdet af Køben
havns Stadsingeniør G. Ambt (Planen tilhøjre). Det nye Projekt blev forelagt
1
Rigs
dagen
1902-03
og vedtaget i Hovedtrækkene, idet dog den løftede Ringbane og Svane- n
møllestationen foreløbig blev udskudt. At den meget radikale Omlægning af Jern
banerne i København overhovedet blev økonomisk gennemførlig, skyldtes først og
fremmest, at de værdifulde Arealer mellem Gyldenløvesgade og Vesterbrogade, som
Hovedbanegaarden havde beslaglagt, blev frigjort til anden Anvendelse. Samtlige
Arealer, som Statsbanerne ikke fik Brug for ved Nyordningen, blev overtaget af Kø
benhavns Kommune for ca.
15
Mill. Kroner.