39 / 507
B E B Y G G E L S E OG B E B Y G G E L S E S P L A N E R
2 5
PLANER T IL GAMMELHOLMS BEBYGGELSE
Bebyggelsen af Gammelholm kaster godt Lys over Bebyggelses- og Byplanprincipper i
Perioden før
1860
. Arealet havde fra gammel Tid givet Plads for Flaadens Anlæg, men
efterhaanden som det kneb med Byggegrunde indenfor Voldene, opstod Ønsket om at fri
gøre det til Bebyggelse. Arkitekten, Professor G. F. Hetsch offentliggjorde
1844
et Pro
jekt dertil. Han mente, at man ved at sælge en Del af Arealet til privat Bebyggelse
bl. a. kunde opnaa at skaffe Universitetets botaniske Have bag Charlottenborg en til
trængt Udvidelse. Haven vilde han afslutte med en Restaurant og en Badeanstalt, og
langs Havnen tænkte han sig brede, træbeplantede Promenader. Senere skulde det vise
sig, at de mange Kloakudløb i Havnen umuliggjorde Badeliv paa dette Sted, og at dei
var Brug for hver eneste Meter Bolværksplads til Havneformaal. Nogle Aar senere ud
arbejdede Conrad Seidelin (se S.
18
) en ny Plan, som forudsatte, at ogsaa den botaniske
Haves Areal blev bebygget.
En Kommission om Gammelholms Anvendelse fremsatte i
1857
i Samarbejde med
baade Hetsch og Seidelin en Bebyggelsesplan, hvorefter den botaniske Have blev be
varet, og den henstillede, at den nylig vedtagne første Byggelov blev skærpet for dette
Kvarter. Men den Lov, der blev vedtaget i
1858
om Flytningen af Marinens Anlæg og
om Bebyggelsen af Gammelholm, forudsatte alligevel, at den botaniske Have blev helt
nedlagt, og Regeringen overdrog til Arkitekten, Professor F. Meldahl at udarbejde Be
byggelsesplanen. Da der ikke blev stillet skærpede Krav til Bebyggelsen, blev de værdi
fulde Grunde udnyttet saa stærkt, som den mangelfulde Byggelov tillod.
F. Meldahl: Bebyggelsesplan for Gammelholm, 1859. Udarbejdet for Regeringen.