2 0
B E B Y G G E L S E OG B E B Y G G E L S E S P L A N E R
F. Meldahls Plan til Fæstningsterrænets Anvendelse af Nov. 1865 (Illustreret Tidende, 14. Januar 1866).
Sløjfningskommissionens Plan, der blev udstillet paa Charlottenborg i
1865
, vakte me
gen Modstand. Kommissionen havde raadspurgt Billedhuggeren H. V. Bissen og Arki
tekten Chr. Hansen begge udpeget a f Kunstakademiet. Det hindrede imidlertid ikke,
at Akademiet i en Betænkning gengivet i Berlingske Tidende
16
. November
1865
til-
raadede, at Voldterrænet ikke skulde udstykkes til Bebyggelse, men udlægges som ku
peret Parkareal. En skitsemæssig Plan paa dette Grundlag blev udarbejdet a f Arkitekten
F. Meldahl og offentliggjort i Januar
1866
. Meldahl stod som en førende Autoritet paa
Omraadet og havde stor Indflydelse. Han havde bl. a. i
1859
udarbejdet sin Plan til
en fuldstændig Bebyggelse a f Gammelholm (se S.
25
). Han var Professor ved Kunst
akademiet og havde det egentlige Ansvar for Akademiets Betænkning om Fæstnings
terrænet, og i
1866
blev han valgt til Medlem af Borgerrepræsentationen, og det skyld
tes ikke mindst ham, at Planerne om Voldterrænets Omdannelse til Park blev støttet
herfra. Hans ovenfor gengivne Bebyggelsesplan fremtræder kun som en Hoveddispo
sitionsplan. Paa Demarkationsterrænet har han f. Eks. kun vist de store gennemgaaende
Færdselsaarer. Ved Dronning Louises Bro har han samlet Forlængelserne a f Nørre
gade, Frederiksborggade og Gothersgade til et Pladsanlæg, et Træk, som ogsaa fandtes
baade i Seidelins og i Sløjfningskommissionens Forslag. Ved Kalvebod Strand har
han vist et nyt Havneanlæg med tilhørende Industrigrunde, paa Voldterrænet ud
for Studiestræde et overdækket Torv (b), og udfor Frederiksborggade et stort aabent
Torv (d), placeret omtrent som det senere Grønttorv. Hovedtankerne i denne Plan
fik kort Tid efter fuld Tilslutning fra Kommunens ledende Teknikere.