l 6
B E B Y G G E L S E OG B E B Y G G E L S E S P L A N E R
Udsnit af Kort over Københavns Forstæder 1860 fra Traps »Danmark«. 1 : 10.000.
PLANER FOR DET GAMLE FÆSTNINGSTERRÆN
Frigivelsen til Bebyggelse af Arealerne udenfor Søerne kunde have givet Anledning
til en Planlægning a f største Format, men Udviklingen kom helt bag paa Myndighederne.
Til at begynde med manglede baade Byggelovgivning, Kloakplaner og Gadeplaner.
Først i
1854
blev nogle midlertidige Byggebestemmelser udarbejdet af den hygiejniske
Kommission, og først i
1855
tog man Skridt til at udarbejde en Bebyggelsesplan for
Forstæderne. I
1857
blev et Forslag vedtaget i Borgerrepræsentationen, men da var de
fleste Gadeanlæg allerede foregrebet. Ryesgade staar som det eneste synlige Resultat af
denne Plan, som det ikke har været muligt at efterspore. Mens der blev bygget paa Broerne,
laa Arealet mellem Søerne og Voldene endnu beskyttet a f det militære Byggeforbud.
Da Militæret kort Tid efter Demarkationsliniens Tilbagerykning helt opgav Tanken
om at benytte de gamle Fæstningsværker, foreslog Professor J . Wilkens at nedlægge dem
og opføre en ny Befæstning langs Søerne. Det var Wilkens, der som Rigsdagsmand havde
faaet gennemført Demarkationsliniens Flytning og Frigivelsen a f Arealerne udenfor Søerne
til Bebyggelse. Efter hans nye Forslag skulde ogsaa hele Arealet indenfor Søerne aabnes
for Bebyggelse, bortset fra Tivoli, Kastelspladsen og en smal Parkstribe (Side
17
).