25 / 507
Det blev især det lave Byggeri, der kom til at præge Udviklingen i de indlemmede
Distrikter. Nye Byggeforeninger med offentlig Støtte opstod stadig efter
1900
, men
rent talmæssigt betød de dog ikke nær saa meget som de Parcelforeninger, der særlig
under Krigstidens Bolignød dannedes overalt i Yderdistrikterne. Formaalet med en
Parcelforening er at gøre Grundene indenfor et bestemt Udstykningsforetagende
byggemodne ved at anlægge Veje og sørge for Kloakering og Vandforsyning. Op
førelsen af Husene bliver en Privatsag for Medlemmerne, og Udbygningen af Parcel
foreningskvartererne sker derfor først over en længere Aarrække. Cyklerne, som først
i denne Periode fik deres store Udbredelse, blev af den største Betydning for Bebyg
gelsens Spredning i Yderdistrikterne. Ogsaa Sporvejene var iøvrigt nu naaet til at
blive den jævne Borgers Befordringsmiddel. Et stort Fremskridt var det, da Kom
munen i
1898
hørte op med at forny Koncessionerne til alle de private Selskaber og
istedet bortforpagtede Driften til et enkelt Selskab »A/S De kjøbenhavnske Sporveje«,
som kunde gennemføre Enhedstakster over hele Nettet. I
1 9 1 1
blev Skridtet taget
fuldt ud, idet Kommunen selv overtog Sporvejene og herved opnaaede at faa et kraf
tigt Middel til at føre en aktiv Bebyggelsespolitik. Den private Slangerupbane, som
blev aabnet
1906
, fik Betydning for Udflytningen til Gladsakse Kommune. Amager
banen, der kom Aaret efter, medførte ogsaa en Del Boligbyggeri, men blev dog først
og fremmest en Industribane.
Statsbanernes Problemer var kun delvis blevet løst ved Anlægget af Østbanegaarden
og Godsbanegaarden i Halvfemserne. I
1899
blev der afholdt Konkurrence om f or
slag til en »endelig Ordning«, og de udvalgte Løsninger gik alle ind for en Flyt
ning af Hovedbanegaarden til Arealerne Syd for Vesterbrogade og en Tunnelbane
forbindelse herfra til Østbanegaarden. Denne Ordning blev vedtaget i Rigsdagen,
og den nye Hovedbanegaard kunde tages i Brug i
1 9 1 1
. Herefter gennemførtes Boule
vardbanen og de Reguleringer, der stod i Forbindelse hermed. En Del tiloversbleven
Fyld anvendtes til Opfyldninger i Svanemøllebugten, som Havnevæsenet udførte for
Kommunen. I den nye Strandkant blev Strandpromenaden anlagt, og de bagved
liggende Grunde blev udstykket til Villabebyggelse i Lighed med Ryvangen. Ud
sigten over Sundet sikredes ved, at Havnevæsenet forpligtede sig til indenfor et Tidsrum
af
80
Aar ikke at foretage yderligere Opfyldning
1
Bugten.
_
Havnen fik i denne Periode sin nuværende Form. De store Uddybnmgsarbejder
omkring Indsejlingen mod Nord havde medført saa stærk Strøm i Havneløbet mellem
Broerne, at man i Perioder overhovedet ikke kunde sejle igennem ved Knippelsbro.
Da der ved Aarhundredskiftet fremkom Ønsker om nye centrale Industrikvarterer
ved Havnen, opførtes Dæmnings- og Sluseanlægget tværs over Kalvebod Strand,
hvorved man blev i Stand dels til at regulere Havnens Strømforhold, dels til at op
fylde store Arealer i Bugten syd for Langebro, det senere Islands Brygge Kvarten
Paa Sjællandssiden af Kalvebod Strand havde man allerede før Sluseanlæggets Gen
nemførelse bygget den Ø-formede Fiskerihavn, »Djævleøen«. Senere
1
Perioden — under
Indtryk af Krigstidens industrielle Ekspansion — blev Sydhavnen videre udbygget
under den Forudsætning, at den med Tiden fortrinsvis skulde besejles ad et uddybet
Sydløb gennem Kalvebod Strand.
B E B Y G G E L S E OG B E B Y G G E L S E S P L A N E R
I I