6
B E B Y G G E L S E OG B E B Y G G E L S E S P L A N E R
I Tiden mellem
1860
og
1880
blev der bygget baade indenfor Voldene, paa Fæst
ningsterrænet og i Forstæderne. I
1859
var der vedtaget en Lov om, at Gammelholm
og den botaniske Have ved Charlottenborg skulde afgives til Bebyggelse. Flaadens
Anlæg blev herefter flyttet til Orlogsværftet paa Nyholm, og Gammelholms Bebyggelse
i sin nuværende Form blev paabegyndt efter en Plan udarbejdet af F. Meldahl. I
Aarene
1862 - 73
blev en stor Del af Nyboders lave Længer erstattet med høje Huse. En
delig gennemførte Det københavnske Byggeselskab
1 872- 76
store Ombygningsarbejder
mellem Kongens Nytorv og Grønnegade, hvorved et af Byens daarligste Boligkvar
terer forsvandt og gav Plads for Ny Østergade, Hovedvagtsgade og Hotel d’Angleterre.
Omsider var Turen ogsaa kommet til Demarkationsservitutternes Ophævelse paa
Arealet mellem Voldene og Søerne. Men da man havde set, hvor meget Grundejerne
tjente, da Bebyggelsen blev givet fri paa Grundene udenfor Søerne, vaagnede der en
stærk Interesse for, at det Offentlige skulde indkassere Grundværdistigningen paa det
sidste Stykke Demarkationsomraade. En Landsforsvarskommission foreslog i
1855
hele
Befæstningen nedlagt, Voldterrænet solgt til Bebyggelse, Demarkationsservitutterne op
hævet mod Erstatning og en helt ny Befæstning opført udenom Forstæderne for de ind
komne Penge. Hovedresultatet af Kommissionens Arbejde var, at Fæstningen blev ned
lagt i
1856
undtagen paa Amagersiden og Kastellet. En senere Kommission nedsat af
Krigsministeriet
1 858
, »Sløjfningskommissionen«, gik med Hensyn til Demarkationsare
alerne endnu videre og foreslog, at hele Terrænet skulde eksproprieres af Staten, mens
det endnu havde den lave Værdi. Herefter skulde Arealet reguleres, forsynes med Gader
og Afløb og saa sælges uden Byggeindskrænkninger. Paa denne Maade vilde Bebyggelsen
komme til at foregaa mere planmæssigt, og Staten kunde sikre sig hele Værdistigningen
ved Demarkationsservituttens Bortfald. I
1860
fremsattes der fra konservativ Side et