Previous Page  20 / 507 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 20 / 507 Next Page
Page Background

6

B E B Y G G E L S E OG B E B Y G G E L S E S P L A N E R

I Tiden mellem

1860

og

1880

blev der bygget baade indenfor Voldene, paa Fæst­

ningsterrænet og i Forstæderne. I

1859

var der vedtaget en Lov om, at Gammelholm

og den botaniske Have ved Charlottenborg skulde afgives til Bebyggelse. Flaadens

Anlæg blev herefter flyttet til Orlogsværftet paa Nyholm, og Gammelholms Bebyggelse

i sin nuværende Form blev paabegyndt efter en Plan udarbejdet af F. Meldahl. I

Aarene

1862 - 73

blev en stor Del af Nyboders lave Længer erstattet med høje Huse. En­

delig gennemførte Det københavnske Byggeselskab

1 872- 76

store Ombygningsarbejder

mellem Kongens Nytorv og Grønnegade, hvorved et af Byens daarligste Boligkvar­

terer forsvandt og gav Plads for Ny Østergade, Hovedvagtsgade og Hotel d’Angleterre.

Omsider var Turen ogsaa kommet til Demarkationsservitutternes Ophævelse paa

Arealet mellem Voldene og Søerne. Men da man havde set, hvor meget Grundejerne

tjente, da Bebyggelsen blev givet fri paa Grundene udenfor Søerne, vaagnede der en

stærk Interesse for, at det Offentlige skulde indkassere Grundværdistigningen paa det

sidste Stykke Demarkationsomraade. En Landsforsvarskommission foreslog i

1855

hele

Befæstningen nedlagt, Voldterrænet solgt til Bebyggelse, Demarkationsservitutterne op­

hævet mod Erstatning og en helt ny Befæstning opført udenom Forstæderne for de ind­

komne Penge. Hovedresultatet af Kommissionens Arbejde var, at Fæstningen blev ned­

lagt i

1856

undtagen paa Amagersiden og Kastellet. En senere Kommission nedsat af

Krigsministeriet

1 858

, »Sløjfningskommissionen«, gik med Hensyn til Demarkationsare­

alerne endnu videre og foreslog, at hele Terrænet skulde eksproprieres af Staten, mens

det endnu havde den lave Værdi. Herefter skulde Arealet reguleres, forsynes med Gader

og Afløb og saa sælges uden Byggeindskrænkninger. Paa denne Maade vilde Bebyggelsen

komme til at foregaa mere planmæssigt, og Staten kunde sikre sig hele Værdistigningen

ved Demarkationsservituttens Bortfald. I

1860

fremsattes der fra konservativ Side et