1 2
B E B Y G G E L S E OG B E B Y G G E L S E S P L A N E R
B ebyggelsens U d b re d e lse i K ø b e n h a v n
1920
og
1940
.
Ogsaa i denne nyeste Periode er der sket store Forandringer i den indre By. Be
boelseslejlighederne er i stadig højere Grad blevet trængt ud, og store Kontor- og
Forretningsbygninger er blevet opført. Samtidig er nye Færdselsaarer ført igennem
i Forbindelse med en Række Saneringsarbejder efter
1930
— ved Torvegade, Bre-
merholm, Kronprinsessegade og Vognmagergade.
Nybyggeriet var i Periodens første Aar stærkt præget af de vanskelige økonomiske
Forhold efter Krigen. Næsten alt Boligbyggeri skete med offentlig Støtte. I den første,
dyreste Tid o.
1 9 1 7 - 2 2
maatte Kommunen for at skaffe en Del af de mange husvilde
Familier Tag over Hovedet opføre billige Barakker, som det var Tanken at fjerne igen,
naar Tiderne var blevet bedre. Samtidig gennemførte Kommunen med store Ofre
et mere permanent Boligbyggeri og ydede Støtte til Privates og Foreningers Bygge
virksomhed. Saa godt man kunde, hjalp man det billige Parcelbyggeri, men langt
den overvejende Del af Byggeriet var dog Etagehuse, som blev anset for den billigste
Byggeform og den letteste at administrere og kontrollere. I de første Aar ydedes der
uden helt faste Regler baade Laan og direkte Tilskud fra Stat og Kommune. I
1922
kom den første Statsboligfondslov, som varede til
1928
. Denne Lovgivning medførte
en stærk offentlig Kontrol med Byggeriet, som kom ind i meget faste ydre Former.
»Statsboligfondshusene« var i Reglen Storkarreer med et stærkt begrænset Udvalg
af Lejlighedstyper. En Forudsætning for Statslaanene var det, at Kommunen holdt
Grundpriserne nede paa Førkrigsniveauet, hvad den som Storgrundejer havde gode
Muligheder for, og herigennem blev det muligt at undgaa den Udnyttelse ud til Byg
ningslovgivningens Grænser, som havde præget tidligere Perioders Byggeri. Kom
munens økonomiske Ofre for at gennemføre en mere aaben og tiltalende Bebyggelses
form med store Grønnegaarde i Stedet for Side- og Baghusene var ikke forgæves.