32 / 507
l 8
B E B Y G G E L S E OG B E B Y G G E L S E S P L A N E R
C. Seidelins Plan til Københavns Udvidelse, 1857.
Wilkens’ Plan byggede paa et Kompromis mellem en indre Fæstningslinie og en ydre,
men Aaret efter fremkom der Planer til en ny
sammenhængende
Befæstning helt udenfor
Byen. Disse nye militære Planer gav Anledning til en Række Projekter til Bebyggelse
af hele det gamle Fæstnings- og Demarkationsterræn. Til de interessanteste hører den
gengivne Plan af Arkitekten Conrad Seidelin. Den giver et godt Billede a f Halv
tredsernes Byplanidealer, der stammer fra de store Arbejder i Paris. Efter Statskuppet
1852
havde Napoleon III udnævnt Haussmann til Seinepræfekt for ved hans Hjælp
at kunne gennemføre sine gennemgribende Ændringer af Paris med Gennembrydning
af brede træbeplantede Boulevarder til Sanering af de daarlige Boligkvarterer. I Wien
blev der i
1857
taget Beslutning om Sløjfning af de gamle Volde og udskrevet Kon
kurrence om en Bebyggelsesplan for Demarkationsterrænet. Det københavnske For
slag har betydelig Lighed med de samtidige præmierede Forslag i Wien. Et karak
teristisk Træk er f. Eks. de store monumentale Torve omgivet a f offentlige Bygninger.
En interessant Enkelthed er Seidelins Forslag om nye Lystanlæg paa Arealer opfyldt
i Sundet udfor Vesterbro og Østerbro afsluttet med store Badeanlæg, som kunde
afløse de eksisterende smaa Søbadeanstalter.