36 / 507
2 2
B E B Y G G E L S E OG B E B Y G G E L S E S P L A N E R
Kommunens Bebyggelsesplan for Fæstningsterrænet approberet 1872.
I September
1867
blev den Lov vedtaget, som definitivt udelukkede, at Demarkations
terrænet kunde drages ind under en samlet Bebyggelsesplan, og at Voldterrænet kunde
udlægges som et sammenhængende Parkareal. Loven bestemte, at Grundejerne paa
De
markationsterrænet
kunde beholde deres Ejendomme, men at de skulde betale Halvdelen
af Værdiforøgelsen ved Demarkationsservituttens Bortfald. Til at udarbejde en Gade-
° g Vejplan for Arealerne blev der nedsat en særlig Kommission af Repræsentanter for
Regeringen og Kommunalbestyrelsen, og i Oktober
1868
blev Planen stadfæstet.
Samtidig bestemte Loven, at Regeringen kunde afhænde
Voldterrænet
til Kommunen,
hvad der skete i Oktober
1869
. Kommunalbestyrelsen nedsatte straks et Fællesudvalg
til at udarbejde en samlet Bebyggelsesplan, og i November
1871
afleverede Udvalget
ovenstaaende Plan, der blev godkendt Aaret efter. I Købekontrakten var det fastsat,
at mindst
300.000
Kv. Alen skulde udlægges som Park, men i Planen blev et langt
større Areal, nemlig
600.000
Kv. Alen, holdt fri for Bebyggelse. Ørstedsparken ses
i dens nuværende Udstrækning. Østre Anlæg havde man tænkt sig betydelig mindre
end nu, idet baade Arealerne langs Sølvgade og langs Østervoldgade blev fore-
slaaet udlagt til Bebyggelse, og yderligere tænkte man sig Parken gennemskaaret
af en Diagonalgade fra Sølvgade mod Østerbrogade. Tivolis Areal blev forskudt
mod Vest og helt afskaaret fra Voldgraven, Vest for Gyldenløvesgade ses den lille
Aborrepark, og endelig var der planlagt et ganske lille Udsigtsanlæg ved Kalvebod
Strand.