33 / 507
B E B Y G G E L S E OG B E B Y G G E L S E S P L A N E R
19
i j ; , i -
; r
-
j
Sløjfningskommissionens Plan til Københavns Udvidelse, 1865.
For at gennemføre en samlet Bebyggelsesplan for Fæstnings- og Demarkations
terrænet i det Omfang, Seidelin foreslog, var det ikke nok, at man ophævede Demar
kationsservitutterne mod Erstatning. Det vilde i Virkeligheden være nødvendigt, at
hele Terrænet blev eksproprieret. Dette Resultat kom en af Krigsministeriet i
1858
nedsat Kommission, »Sløjfningskommissionen«, ogsaa til i sin Betænkning, som blev
afgivet samme Aar. Til Trods for, at et Lovforslag om Ekspropriationen var blevet
forkastet, fremsatte Sløjfningskommissionen i
1865
det ovenfor gengivne Forslag til en
samlet Bebyggelse af Demarkationsterrænet, Voldterrænet med Kastellet samt Nybo
der. Lægen E. Hornemann havde i en Piece »Den nuværende Husvildhed«
1857
slaaet
til Lyd for en stærk Spredning af Byen: »Hellere end at fylde Stadens Indre med nye
Kvarterer, kunde der være Tale om at bygge endnu længere ude til Fordel for den
arbejdende Klasse, f. Eks. ved Valby og sørge for Skillingstog med Jernbanen. Engang
vil det dog komme saa vidt«. Sløjfningskommissionen var af den modsatte Mening.
Ved at bevare Voldterrænet som et aabent Bælte, vilde man »til Skade for Udviklingen
skabe to Byer i Stedet for at give den ældre By en umiddelbar Udvidelse, og man
vilde tvinge mange til at bo i Udkanten af Forstæderne«. Kommissionen mente derfor,
at det netop var nødvendigt at bygge højt og tæt paa disse Grunde
»30
Individer^
pr.
1.000
Qv. Alen« (svarende til ca.
750
pr. ha, altsaa som det nuværende Køben
havns tættest befolkede Kvarterer). Planen er tegnet med ret dybe Karreer,
1
Reglen
med
60-85
m Dybde. Nogle brede Boulevarder, der ikke følger den gamle Voldhme,
gennemkrydser Gadenettet. Til Trods for, at der i Betænkningen er skrevet meget
om sanitære Hensyn, er der ikke blevet Plads til noget Lystanlæg udover botanisk
Have. Denne Plan var beregnet til at kunne være tilstrækkelig indtil Aar
1900
.