37 / 507
B E B Y G G E L S E OG B E B Y G G E L S E S P L A N E R
^ 3
Kommunens Bebyggelsesplan for Fæstningsterrænet approberet 1885.
Da Planen af
1872
skulde virkeliggøres, begyndte man med Arealerne omkring
Frederiksborggade. I Borgerrepræsentationen var der Stemning for at sælge Grundene
med Pligt til at følge nærmere udarbejdede Bebyggelsesplaner med sammenhængende
Gaardarealer. Man havde i Forstæderne kunnet se, hvor stærkt den gældende Bygnings
lov af
1871
savnede Bestemmelser om »Lysafstande«. Men da man kom til det Re
sultat, at Grundene vilde blive vanskeligere at afhænde med saa store Indskrænk
ninger i Byggefriheden, og at Priserne ihvertfald vilde blive lavere, saa nøjedes man med
at sælge Grundene med de Bestemmelser, som den senere Bygningslov af
1875
kom til at
indeholde. I
1876
blev Anlægget af Ørstedsparken paabegyndt, og samtidig blev hele
Arealet mellem botanisk Have og Østerbrogade udlagt til Park indtil videre, da der vilde
gaa lang Tid, inden den planlagte Bebyggelse langs Sølvgade og Østervoldgade kunde
gennemføres. I
1885
blev ovenstaaende ændrede Udgave af Planen fra
1872
godkendt,
hvor Vestre Boulevard er ført parallelt med Vestervoldgade, saa man i højere Gi ad
kunde undgaa at bebygge Arealerne over den opfyldte Voldgrav, og en Del af Vold-^
graven ligesom tidligere kunde indgaa i Tivoli. Aaret efter sluttede Kommunen en
Overenskomst med Staten, hvorved bl. a. Grunden til Kunstmuseet blev afgivet og
Kommunen til Gengæld fik fri Raadighed over Fæstningsterrænet, naar blot
600.000
Kv Alen blev bevaret som Parkareal. Den nordlige Del af Østre Anlæg havde man
efter denne Overenskomst Ret til at bebygge, og først langt senere fik Arealet sin
endelige Udformning som Parkanlæg.