42 / 507
28
B E B Y G G E L S E OG B E B Y G G E L S E S P L A N E R
ORDNINGEN AF BANEFORHOLDENE
Allerede faa Aar senere, da Roskildebanen var blevet forlænget til Korsør, viste
Banegaarden sig at være utilstrækkelig, og da Nordbanen i
1861
kom til, byggede
man en ny stor Fællesbanegaard Nord for Vesterbrogade og betragtede hermed Bane-
gaardsspørgsmaalet for løst et godt Stykke ud i Fremtiden. Men allerede i Begyn
delsen a f Halvfjerdserne blev man klar over, at heller ikke den nye Banegaard var
stor nok, og i
1878
blev der nedsat en Kommission til at undersøge Sagen. Den afgav
i
1881
en Betænkning med Forslag om betydelige Udvidelser ikke alene omkring
selve Banegaarden, men ogsaa ved at bygge en Filialbanegaard ved Ladegaarden
og udlægge nye Godsbanearealer Syd for Vesterbrogade samt ved at bygge en ny
stor Østbanegaard paa Kastelsglaciset (Planen tilvenstre). Foruden at man herved
lagde Beslag paa meget kostbare Arealer, led denne Løsning under Manglen paa en
Forbindelse mellem de to Banegaardssystemer, hvoraf Hovedbanegaarden vilde komme
til at tage hele den vestgaaende Trafik og Østbanegaarden hele den nordgaaende.
I
1885
fremsatte Ingeniør H. A. Hammerich, en Tekniker med en alsidig Uddannelse
i Udlandet, det tilhøjre gengivne Modforslag, hvorefter Banerne fra Nord og Vest
skulde forbindes dels med en Tunnelbane langs den gamle Voldlinie, dels med en
Højbane gennem Forstæderne. Al Trafik mod Vest skulde udgaa fra en ny Nord-
banegaard ved Svanemøllebugten, saa der ad de to Linier kunde opsamles Passagerer
fra hele Byen, mens den nordgaaende Trafik skulde udgaa fra en ny Sydbanegaard.