44 / 507
B E B Y G G E L S E OG B E B Y G G E L S E S P L A N E R
Det gamle Banegaardsterræn. Til venstre: Tilstanden 1902. Til højre: Bebyggelsesplan 1904.
PLANER FOR DET GAMLE BANEGAARDSTERRÆN
For det Areal, Kommunen erhvervede, efter at Københavns Hovedbanegaard var
flyttet fra sin tidligere Plads nord for Vesterbrogade til den nuværende syd for, er der
gennem de sidste fire Aartier udarbejdet en Række forskellige Gade- og Bebyggelses
planer, der afspejler Tidens skiftende Byplanidealer. Allerede fra før Arealernes Over
tagelse foreligger Planer udarbejdet af Statsbanernes Ingeniørkontor. Den ovenfor
gengivne fra
1904
er typisk. Ikke blot det tidligere Banegaardsterræn, men ogsaa de
Vandværket tilhørende Arealer med Filtre etc. skulde inddrages i Gadeplanen. Bane
gravens Placering laa fast. En bred Dæmning, der omtrent halverede Søen, skulde
give en god Forbindelse med Frederiksberg (Danasvej). Der er ført Skraagader til
Dæmningen, GI. Kongevej er forlænget til Jernbanegade, og iøvrigt er der trukket
en Række Opdelingsgader parallelt med Søbredden, saa at der opstaar et Antal rekt
angulære Karreer ligesom ved de tidligere bebyggede Kvarterer mellem Voldlinien
og Søerne. Paa tilsvarende Maade havde man i sin Tid opdelt det aabne Areal uden
for Wiens gamle Ring af Volde. Mod disse sidste skematiske Gadeplaner reagerede
Østrigeren Camillo Sitte i sin over hele Europa læste Bog: »Der Städtebau nach seinen
künstlerischen Grundsätze«. Den satte ogsaa sine Spor i københavnske Gadeplaner,
f. Eks. i det meget kapriciøse Gadenet for Arealet mellem Lyngbyvej, Jagtvej, Strand
vejen og Vognmandsmarken.