27 / 507
B E B Y G G E L S E OG B E B Y G G E L S E S P L A N E R
13
Da den offentlige Støtte og Kontrol ophørte, vendte man ikke tilbage til tidligere Ti
ders snævre Gaarde. Tværtimod blev de lukkede Karreer nu aabnet, først forsigtigt
i Hjørner og Sider, senere foldet helt ud som Stokke og Blokke liggende frit i store
beplantede Arealer med Lege- og Hvilepladser.
Hvor Kommunen ikke selv ejede Grundene, har den ved Forhandling med Grund
ejerne faaet gennemført samlede Bebyggelsesplaner for en lang Række Kvarterer,
og man er naaet meget vidt i denne Henseende, naar man gør sig klart, hvor svagt
et Middel til Regulering af Bebyggelsen man har haft i det særlige Bygningsreglement
for de indlemmede Distrikter. Ved Paalægning af Servitutter og Deklarationer har
man endvidere søgt at fordele Bebyggelsen i Omraader med højere og lavere Bebyg
gelse, og paa denne Maade er langt den største Del af Yderomraaderne i de indlem
mede Distrikter nu sikret i Fremtiden som lav Bebyggelse. En Fastlægning af særlige
Industrikvarterer var ikke mulig, førend man i
1934
ved en særlig Tilføjelse til Byg
ningsloven fik Ret til Ekspropriation af private Grunde »til Sikring af en tilfredsstil
lende Ordning af Bebyggelsesforholdene«. Siden den Tid har Kommunen fastlagt
fire store Kvarterer, som man søger reserveret til Fabrikker — i Valby og i Utterslev
ved Sydhavnen og ved Amagers Østkyst. Senere har man ved at anlægge en ny Ben
zinhavn ved Prøvestensfortet i Forbindelse med Industrikvarteret paa Amager taget
det første Skridt til en Østhavn.
Store Parkplaner, som tilsigter at skabe et grønt Bælte om Byen ved Udnyttelse af
de lavtliggende Arealer langs Kommunegrænsen, Utterslev Mose, Kagsmose og Dam
husengen, nærmer sig deres Fuldendelse. Ved Amager Strandvej har Kommunen aab
net sin første offentlige Badestrand.
Transportmidlerne er stadig blevet forbedret. I
1 93
° hlev Ringbanen Frederiks-
berg-Vanløse-Hellerup aabnet, og samme Aar paabegyndtes Elektrificeringen af
Nærtrafikken og Opførelsen af en Række nye S-Stationer. Flere Sporvejslinier er ble
vet forlænget eller omlagt, nye Omnibuslinier er kommet til og i
1938
en Trolleyfor
bindelse helt ud til Lyngby.
København vil snart være færdig udbygget indenfor den nuværende Kommune
grænses Rammer. MAn vil naturligvis fortsætte Arbejdet med at sanere
1
de usunde
Boligkvarterer, med at forbedre Færdselsforbindelserne, med at udbygge Parkerne
og med at gøre Byen smukkere. Men i alle Hovedtræk er der disponeret over Are
alerne. Der har imidlertid længe eksisteret et andet og større København end Kø
benhavns Kommune, nemlig hele det store, bymæssigt bebyggede Omraade, som
daglig sender Titusinder af Mennesker ind til Forretnings- og Industrikvartererne i
Centrum, det Omraade, som man i erhvervsmæssig og geografisk Henseende maa
kalde København. Omegnskommunerne er alle overvejende Boligomraader med lav
og aaben Bebyggelse, men af vidt forskellig økonomisk og social Struktur. De har
deres egne økonomiske og tekniske Organer, men i de senere Aar er det dog lykkedes
at gennemføre en større samlet Planlægning paa flere Omraader, saasom et Net af
Hovedtrahklinier for hele Københavnsegnen. Flere af de planlagte Hovedudfaldsveje
og Ringveje er nu blevet gennemført eller sat i Arbejde, bl. a. Strandvejen mod Køge
og den nye Hørsholmvej.