23 / 507
paa Gammelholm eller i Nansensgadekvarteret risikerede man ikke mere. Da Fabri
kant Anker Heegaard i
1898
planlagde en Bebyggelse paa sin Fabriksgrund
1
Blaa-
gaardskvarteret, besluttede Kommunen at erhverve den og udlægge den som aabent
Areal midt i dette tætbebyggede Kvarter. Grunden blev ryddet Aaret efter, og en
mindre Del af den blev bebygget. Paa den øvrige Del blev Blaagaardsplads anlagt.
Fællederne, som efterhaanden blev omsluttet af Bebyggelse, laa selv ubebyggede
hen, idet Kommunen og Staten gennem længere Tid havde været uenige om Ejendoms
retten til dem. Først i
1893
kom det til en Overenskomst, hvorved Kommunen helt
gav Afkald paa forskellige Dele af Fællederne, imod at Militæret opgav sine Rettig
heder paa Resten. Paa Statens Del af Østerfælled blev Garderhusarkasernen opført
1897
, paa dens Arealer af Blegdamsfælled og Nørrefælled opførtes senere Rigshospitalet
og Militærhospitalet.
Paa det ydre Vesterbro, f. Eks. langs Søndre Boulevard, der blev anlagt paa den
gamle Roskildebanes Arealer, fortsattes med nye Kvarterer af høje Huse, og paa
Nørrebro blev der bygget meget i Kvartererne udenfor Jagtvejen. Med Fredensbro,
der blev bygget i
1888
som en Træbro og ombygget i
1904
, aabnedes en ny Forbindelse
over Søerne. Paa Østerbro, der hidtil i nogen Grad var gaaet fri, opstod de lange Side
gader, og Rosenvænget kom til at ligge som et isoleret Villakvarter mellem de høje
Huse. I
1895
erhvervede Kommunen Kastellets Arealer nord for Østbanegaarden og
udstykkede dem til Bebyggelse. Paa Frederiksberg blev der anlagt nye Villakvarterer
paa begge Sider af Falkoneralleen, og i Gentofte opstod store Villakvarterer, hvor
de velhavende Beboere nød godt af de lave Skatter. Som Modtræk mod denne Td-
vikling besluttede Kommunen i
1899
at udlægge Ryvangen, Kvarteret nærmest Hel
lerup, som et servitutbeskyttet Villakvarter med store Grunde. Arbejdernes Bygge
forening byggede nye Rækkehuskvarterer ved Vesterfælledvej og ved Strandvejen
omkring Kildevældsgade. Lige før
1900
førte en ny Boliglov til Dannelsen afen lang
Række Byggeforeninger (som Regel med
100
Medlemmer), som opførte Kvarterer
af ens eller næsten ens fritliggende Smaahuse med Haver. Byggeforeningskvartererne
kom næsten alle til at ligge i Valby og Sundby, ved Sporvejenes yderste Endepunkter, og
først fra denne Tid kan man tillægge Sporvejene nogen Betydning for Byens Spredning.
Jernbaneforholdene havde langtfra fundet nogen endelig Løsning endnu. Den anden
Hovedbanegaard, som var blevet bygget i
1864
, viste sig allerede i Halvfjerdserne at
være for lille. Østbanegaarden blev bygget midt i Halvfemserne, og til yderligere Af
lastning af Hovedbanegaarden blev det vedtaget at opføre en ny stor Godsbanegaard,
tildels paa Arealer, der skulde opfyldes i Kalvebod Strand. Disse Planer medførte, at
Vestre Gasværkshavn maatte nedlægges, og
1895-97
anlagde Statsbanerne en ny Gas
værkshavn udenfor de opfyldte Arealer. Halvfemserne blev iøvrigt Københavns stør
ste Havnebygningsperiode. Paabegyndelsen af Kielerkanalen, som vilde føre en stor
Del af Østersøskibsfarten udenom Øresund, gav Stødet til Anlægget af Frihavnen,
som blev aabnet i
1894
, og Aaret efter blev Kalkbrænderihavnen færdig. Ved disse
nye Anlæg maatte de yndede Promenader Langelinie langs Kastellets Kystlinie og
Strandpromenaden udenfor Østerbro forsvinde. Som Erstatning blev den nye Lange-
liniepromenade bygget i Yderkanten af Frihavnen.
B E B Y G G E L S E OG B E B Y G G E L S E S P L A N E R
9