19 / 507
B E B Y G G E L S E OG B E B Y G G E L S E S P L A N E R
5
den store Koleraepidemi i
1853
maatte Militæret ogsaa midlertidigt bøje sig for de
indre Demarkationsarealers Vedkommende og tillade Opførelsen af store Lejre af
Telte og Barakker til Evakuering af Befolkningen fra de usundeste Kvarterer. De
heldige Resultater af denne midlertidige Udflytning til frie og aabne Omgivelser gav
Stødet til Opførelsen af de Arbejderboliger, som »Lægeforeningen mod Koleraens
Udbredelse« samme Aar paabegyndte paa Østerfælled.
Ophævelsen af Byggeforbudet satte ogsaa Fart i den mere velhavende Befolknings
Udflytning til landlige Villakvarterer, først og fremmest til Frederiksberg, der i flere
Aar havde haft Omnibusforbindelse med København, og som desuden kunde friste
med sine lave landkommunale Skatter. I
1852
udstykkede F. C. Bulow, senere Raad-
mand i København, Grundene i »Villakvarteret« mellem Bulowsvej og H. G. Ørsteds
vej, og i de nærmest følgende Aar blev alle Villavejene ved Frederiksberg Alle og GI.
Kongevej bebygget. Paa Østerbro købte Hofvinhandler Waagepetersen i
1857
Lystejen
dommen Rosendal og udstykkede Parken til Villagrunde under Navnet Rosenvænget.
Det blev dog hverken de velanlagte Arbejderboligkolonier eller de finere Villa
kvarterer, der
1
det store og hele kom til at afløse de lave Bindingsværkshuse og de stoie
Haver paa det tidligere Demarkationsterræn. Ophævelsen af Byggeforbudet blev Sig
nalet til et Spekulationsbyggeri af Etagehuse nøjagtig svarende til dem, som Over-^
befolkningen i den gamle By havde tvunget frem. Samlede Bebyggelsesplaner blev'
der ikke Tid til at udarbejde. Efterspørgslen efter Lejligheder var stigende, og enhver
Forsinkelse af Byggeriet betød formindsket Gevinst til Bygherrerne. Først kom Nørre
bro, hvor Murergade, Tømrergade og Smedegade blev anlagt o.
1853
paa Blaagaar-
dens Jorder. Kort Tid efter kom Viktoriagade, Absalonsgade, Eskildsgade m. fl. paa
Vesterbro, og i Løbet af faa Aartier var hele det indre Vesterbro og Nørrebro udbygget.