Previous Page  17 / 507 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 17 / 507 Next Page
Page Background

B E B Y G G E L S E O G B E B Y G G E L S E S P L A N E R

I

dette første Afsnit er Københavns Udvikling i Hundredaaret

1840-1940

illustreret

ved Planer, der viser, hvorledes Bebyggelsen har udbredt sig fra den lille By, af­

grænset af Volde og Grave, til Storbyen med de vidtstrakte Forstæder. Paa de første

Sider er vist Bebyggelsens Vækst for hvert Tyveaar, og Grundtrækkene i hver Periodes

Udvikling er trukket op som en kort Oversigt, en Indføring til Bogens Stof. Da Be­

byggelsen ikke kan betragtes som noget isoleret, er der paa dette Sted kort gjort

Rede for Havneforhold, Jernbaner og andre Anlæg, der er livsvigtige for Byens Vækst,

og Samspillet mellem Bebyggelse og Friluftsomraader er ogsaa kort berørt. Paa ganske

tilsvarende Maade er der redegjort for de vigtigste Træk i Kommunens Ejendoms­

forhold til Sammenligning med Planerne for Bebyggelsens Udbredelse.

Paa de følgende Sider er der vist Eksempler paa Byplanarbejder gennem det for­

løbne Aarhundrede. Den topografisk interesserede vil i den ellers meget omfattende

Litteratur om Københavns Historie forgæves søge efter en samlet Fremstilling af

Planer og Forhandlinger vedrørende det tidligere Vold- og Demarkationsterræns Om­

dannelse til Bykvarterer. Planerne gemmer sig i Kommissionsbetænkninger, i lidet

tilgængelige, privat udgivne Pjecer og i Tidsskriftartikler. For at give et Indtryk af

det meget betydelige Forarbejde, der er gaaet forud for den endelige Plan, gengives

i kronologisk Rækkefølge en Samling Planer, der begynder med Professor Wilkens’

Plan af

1854

og afsluttes med Kommunens Plan af

1885

, der danner Grundlag for

den nuværende Gadeplan og for Rækken af Parker. Lidet kendt er ogsaa de herefter

gengivne Planer til Gammelholms Bebyggelse. Grundlaget for de indlemmede Distrik­

ters Bebyggelsesplaner blev skabt ved den store internationale Byplankonkurrence for

København

1909

, og her er medtaget de med første og anden Præmie belønnede

Forslag, hvoraf det sidste, udarbejdet af Stadsingeniør Bjerre, har faaet størst Betyd­

ning. Af indgribende Betydning for Københavns Plan har Baneforholdene været, og

der er gjort Rede for Hovedtrækkene i de Projekter, der har ført til den nuværende

Ordning. De mange Overvejelser, det har kostet at naa frem til en endelig Bebyg­

gelsesplan for det gamle Banegaardsterræn, som blev frigjort ved Baneomlægningerne,

er illustreret ved

8

Planer

1904

-

1928

, som giver et stærkt Billede af de skiftende

Byplanidealer indenfor denne Periode. Bebyggelsesplaner for andre Dele af Køben­

havn har man ikke ment at kunne gennemgaa paa samme udførlige Maade, men

ved Stikprøver fra Vesterbro og Brønshøj har man søgt at vise de forskellige Bebyg­

gelsesformer, der er særlig karakteristiske for Byens Udvikling.