21 / 507
B E B Y G G E L S E OG B E B Y G G E L S E S P L A N E R
7
Lovforslag om en saadan Ekspropriation, men Forslagets Grundlovsmæssighed blev be-
tvivlet, og det blev forkastet i Folketinget. I
1867
vedtog man i Stedet for det ejendom
melige Kompromis, at Grundejerne skulde afgive Halvdelen af Værdiforøgelsen ved
Demarkationsservituttens Bortfald. Begge. Parter blev derved lige interesserede i den
stærkest mulige Udnyttelse af Arealerne. Loven bemyndigede samtidig Regeringen
til at sælge selve Voldterrænet til Kommunen (med Undtagelse af det Areal, der var
udlagt til den nye botaniske Have), og denne Overdragelse fandt Sted i
1869
.
Fra kommunal Side var Militærets Planer om en fuldstændig Bebyggelse af Fæst
ningsterrænet tidligere blevet stærkt angrebet. Helst ønskede man Voldterraénet be
varet som et grønt Bælte om Byen, og Rigsdagsudvalget, som foreslog Arealerne solgt
til Kommunen, motiverede netop Forslaget med, at Kommunen saa selv vilde komme
til at bringe de økonomiske Ofre ved at udlægge Parkareal istedet for Byggegrunde.
Resultatet blev, at Kommunen ikke udlagde noget sammenhængende Parkbælte,
men dog et samlet Parkareal betydeligt større end det, den var forpligtet til ifølge
Købekontrakten.
1871
var Jordarbejdet ved Botanisk Have og Østre Anlæg begyndt,
1876
ved Ørstedsparken (anlagt af Landskabsgartner H. A. Flindt). Samtidig be
gyndte man at sælge Byggegrunde i Frederiksborggadekvarteret. Paa Demarkations
terrænet medførte Takseringen af Grundenes Værdistigning en stærk Udnyttelse op
til Bygningslovens Grænser. Store Dele af Demarkationsterrænet, som Nansensgade-
kvarteret (o.
1 873
) blev bebygget, inden man fik Bestemmelser om »Lysafstande«, hvad
disse Kvarterers snævre Gaarde bærer tydeligt Præg af.
Byggeriet i Forstæderne fortsattes med stor Fart i denne Periode, ogsaa Østeibro
begyndte at komme med. Der blev anlagt Kloaker, og der blev vedtaget nye Bygnings
love i
1871
og
1 875
, som tvang dette Byggeri op i et lidt bedre Niveau end den fore-
gaaende Periodes. De filantropiske Byggeselskaber fik en Afløser i Arbejdernes Bygge
forening, der bl. a. opførte det store Kvarter af Smaahuse mellem Øster Farimags-
gade og Øster Søgade.
Den første Hestesporvognslinie (mellem Frederiksberg og Lille Vibenshus) blev
anlagt
1863-65
af et engelsk Selskab, som senere overdrog Koncessionen til det danske
»Kjøbenhavns Sporvei-Selskab«. Selskabet anlagde flere nye Linier i de følgende Aar,
og der blev desuden givet Koncessioner til nye Selskaber. Sporvejsnettet blev kun ud
bygget indenfor de fuldt bebyggede Kvarterer og fik endnu ingen Betydning for Byens
Spredning.
Hovedbanegaarden blev i
1864
flyttet til Vester Farimagsgade, »det gamle Bane-
gaardsterræn«, og Roskildebanen fik en ny Indføring paa Strækningen fra Vigerslev
med en lokal Station paa Frederiksberg. Samtidig blev Jernbanen til Helsingør over
Hillerød aabnet, og al Diligencebefordring til og fra København ophørte. I
1870
aabnedes Jernbanen til Masnedsund.
I samme Periode skete ogsaa de første større Havnearbejder udenfor den gamle
Inderhavn. Fra
1868
begyndte man at danne Refshaleøen af Fyld fra store Uddyb
ningsarbejder i Havnen. Den blev solgt til Burmeister & Wain i
1872
og kan be
tragtes som Byens første egentlige Industrikvarter. Ogsaa i Kalvebod Strand blev der
indvundet nyt Land ved Opfyldninger.