18 / 507
4
B E B Y G G E L S E OG B E B Y G G E L S E S P L A N E R
BEBYGGELSENS U D B R ED E L S E
Paa Kortet tilvenstre S.
5
, hvorpaa Bebyggelsens Udbredelse (som paa de følgende
Kort) er vist med sort, ser man København i
1840
som en lille By helt omgivet af Volde
og Grave. Indenfor Voldene blev Pladsen udnyttet til det yderste, og alle disponible
Grunde var praktisk talt bebygget. Hvor det var muligt, blev nye Lejligheder indrettet
paa de private Grunde, og de offentlige aabne Arealer blev heller ikke skaanet. I
1848
solgte Magistraten endog en stor Del af Nikolaj Kirkeplads til privat Bebyggelse.
Byens Befolkning var
i
stærk Vækst, og der maatte hvert Aar skaffes Husrum til nye
Tusinder a f
Indbyggere.
Men Voldene, hvis Porte blev lukket hver Nat, dannede en
uovervindelig
Hindring
for Byens LTdvidelse. Omraadet mellem Volden og den paa
Kortet angivne
punkterede Linie
langs Jagtvejen og Falkoneralle — den saakaldte
Demarkationslinie — var
behæftet
med en Byggeservitut, der hindrede almindelig
bymæssig
Bebyggelse. I Tilfælde:
af militært Angreb skulde alle Bygninger paa Demar
kations
terrænet
kunne fjernes,
for'
ikke at yde en Angriber Dækning. Det var f. Eks.
sket, da
Englænderne
bombarderede
Byen i
1 807
. Ingen Huse maatte være af Grund
mur eller
mere end een. Etage høj.
Arealet nærmest udenfor Voldene, Glaciset, hørte
under
Fæstningen, og; d e t Hev
a f
Militæret holdt helt fri for Bebyggelse. Udenfor
Søerne,
ved de store Hovedveje
ind mod Byen, Roskildevejen, Frederiksborgvejen
Strandvejen, havde der
dannet
sig smaa Forstæder af lave Bindingsværkshuse.
Vesterbro
var især præget af sine
Slagterier, Reberbaner og Tømmerpladser og af
sine
mange Sommerforlystelser:
Teatre, Beværtninger med Haver o. lign. Paa
Nørre
bro
,
der var den største a f Forstæderne,
fandtes en Del større Fabrikker og Manufak
turer,
og langs Sortedamssøen laa de 23
Blegdamme, hvoraf nogle enkelte allerede var
inddraget til
Bebyggelse. Desuden var
der Assistens Kirkegaard (fra
1760
) og nogle
ældre
Lystejendomme søm
Blaagaarden og Solitude.
Østerbro
var kun svagt bebyg
get, der var
Lyststeder med store
Parker mellem aabne Vænger. Helt udenfor Demar
kationslinien
laa Frederiksberg By
med sine Gaarde og Beværtninger. Kongens Op
hold
paa Frederiksberg Slot, Taffelmusikken
og Sejladsen paa Kanalerne havde gjort
den til et
yndet Udflugtssted
for Københavnerne. De sorte Pletter udenfor Forstæderne
er de gamle
Landsbyer, nærmest
København laa Valby og Sundbyerne.
I
1860 ses Byen endnu indespærret a f
Voldene, men udenfor Søerne er der sket en
betydelig Udvikling. I 1847 var den første
danske Jernbane blevet aabnet fra Køben
havn
til Roskilde med
Udgangspunkt,
hvor
Hovedbanegaarden nu ligger. Allerede flere
Aar
tidligere havde Georg Garstensen
faaet Tilladelse til at anlægge Tivoli paa selve
Fæstningens Glacis, men det betød
ikke, som man havde haabet, at Militæret vilde
slappe sit Greb om Byens LTdvidelse.
Tværtimod kom der i Slutningen af Fyrrerne For
bud mod
enhver Bebyggelse mellem Volden
og Søerne. Militæret ønskede nu at skabe et
helt
aabent Bælte nærmest den gamle Fæstning,
som efter de nyeste Planer skulde danne
en
indre Forsvarslinie bag et System af
fremskudte Forter udenom Forstæderne.
Elter
at disse Planer var Hevet kendt,
kunde man ikke længere opretholde Bygge-
forbudet
paa den ydre Del
af
Demarkationsterrænet,
og i
1852
blev Demarkations
linien
trukket tilbage
til
Søerne og Arealerne
udenfor givet fri til Bebyggelse. Under