60 / 507
4 6
B E F O L K N I N G S F O R H O L D
endda
850
Mennesker pr. ha. Til Sammenligning kan anføres, at der i Byen indenfor
Søerne i
1939
boede
123
Mennesker pr. ha. I det folkerige St. Annæ Vester Kvarter
(Adelgade-Borgergadekvarteret) fandtes, bortset fra Nyboder,
919
Mennesker pr. ha,
hvorimod det tilsvarende Tal for St. Annæ Øster Kvarter (Amaliegade-Bredgade Kvar
teret) kun var
297*
En speciel Opgørelse fra
1860
gav til Resultat, at der i den indre
Bys Gader boede henved
4.000
Mennesker i Ejendomme med et Beboertal mellem
20
og
34
pr.
100
Kv.-Alen. Alt i alt var der Tale om en saa stærk Sammenstuvning af
Befolkningen, at Tidens hygiejnisk set yderst utilfredsstillende Forhold i ikke ringe
Grad kunde føres tilbage hertil, hvilket da ogsaa til Stadighed paapegedes i Datidens
officielle Beretninger.
I
1880
var den i Begyndelsen af
6
o’erne paabegyndte Bebyggelse af Gammelholm saa
godt som fuldført, og med lige saa mange Mennesker som Beboertallet voksede her,
gik det tilbage i de ældste Bykvarterer. De næste tyve Aar bedredes Forholdene kende
ligt, og i denne Periode mindskedes den gamle Bys Beboertal med en Trediedel. De
følgende Aartiers store Saneringsarbejder i de gamle Bydele og de i Forbindelse hermed
foretagne Omdannelser af Boligerne til Forretningslokaler medførte en yderligere bety
delig Tilbagegang af Folketallet, først og fremmest i den gamle By, men dog ogsaa i
St. Annæ Kvartererne. Kun paa Christianshavn, hvor nogen Nybebyggelse fandt Sted,
var Folketallet stigende. Bortset fra en midlertidig Standsning under Verdenskrigen
1914-18
er Udviklingen stadig fortsat, og de indre Bydele har udviklet sig til det
moderne Citykvarter af i Dag. I den gamle By er Folketallet nu kun en Fjerdedel af
60
’ernes, og paa Gammelholm og i St.Annæ Kvartererne ses ligeledes en betydelig
Nedgang i Folketallet.
Københavns Udvikling fra Smaastad til Storby er da sket paa den Maade, at der
først paa Broerne, derefter i Voldkvartererne og sidst i Yderkvartererne er vokset en
Bebyggelse frem, der har kunnet afgive Boligrum for den øgede Folkemængde.
Først befolkedes Nørre- og Vesterbro, hvis Arealer blev frigivet til Bebyggelse i
1852
,
og Fæstningens Nedlæggelse i
1857
førte i Voldkvartererne til et begyndende Byggeri,
der tog stærk Fart i Aarhundredets Slutning. I
1880
boede ca.
75.000
Mennesker eller
en Trediedel af hele den københavnske Befolkning paa Nørre- og Vesterbro og tyve Aar
senere ca.
170.000
eller henved Halvdelen af det gamle Københavns Indbyggertal; det
var den store indvandrede Arbejderbefolkning, der fandt sit Hjem her. Voldkvarterernes
Beboertal kulminerer allerede i
1901
, men samtidig begynder Østerbro at vokse, og da
Bydelen endnu ikke er udbygget, har Indbyggertallet i dette store Bykvarter været i
stadig, om end siden
1921
kun i svag Stigning. I dette sidste Aar kulminerede Folke
tallet paa det indre Nørrebro og paa Vesterbro, medens det endnu i det næste Tiaar
voksede i Nørrebros Yderkvarterer. De to første Kvarterer havde stort set allerede
længe været udbyggede, og nu udtyndedes Beboertallet, dels ved en stadig mere og mere
fremtrængende Forretningsbebyggelse, der efterhaanden har bredt sig til Sidegaderne,
og dels ved den almindelige Nedgang i Arbejderbefolkningens Børnetal. Og de samme
Forhold viser sig siden
1930
paa det ydre Nørrebro. Amagerbrokvarteret var det
københavnske Bykvarter, der sidst kom med i Udviklingen, endnu saa sent som i