42 / 283
— 38 —
Urinsten.
1) Kun kort efter og før atter begyndende Fordøjelse
kan Urinen bruges til Undersøgelse; undtagen naar
Lægen direkte forlanger det.
2) Den maa optages i et rent, klart Glas og beskyt
tes mod direkte Solstraaler.
3) I Timevis at bære den i Haanden eller i en varm
Lomme forandrer væsentlig dens Beskaffenhed.
Menneskets Urin er gullig, men skal være klar
og ren.
Jo mørkere, grumset og uigennemsigtig den er,
desto mere trænges der til Lægehjælp.
Dette gælder ogsaa, hvis Urinen lugter paafal
dende stygt.
Blæren, hvori Urinen samler sig, lukkes af en
vilkaarlig Muskel, som kan aabnes ved en Viljesakt.
Undertiden er denne Lukkemuskel for slap og giver
efter ved ringe Tryk af Blæreindholdet, saa at der
følger ufrivillig Urinladning.
Denne Sygelighed kan blive kronisk, hvis man
vænner sig til at holde for længe paa Urinen, hvortil
lidenskabelige Spillere ofte er tilbøjelige. Den kan
ogsaa være en Følge af Alderdomssvaghed eller an
den Svækkelse.
Behandling af Urin vanskeligheder maa som Regel
overlades til en Læge.
Urinsten dannes i Nyrebækkenet og kaldes da
Nyresten eller i Urinblæren og kaldes da Blæresten.
De opstaar ved Udfældning af de i Urinen opløste
Stoffer og kan være af meget forskellig Størrelse, fra
en Hasselnød eller mindre til et stort Hønseæg. Hyp
pigt optræder den i Form af fint Grus, Nyregrus.
Nyresten bliver i Regelen ikke store, men kan