— 4 4 —
løvrigt gives der i Medicinen søvnd}^ssende Mid
ler; men dem maa en Læge ordinere.
Snorkning og
Snorkning opstaar ved, at Luftstrømmen under
Søvngængeri.
Aandedrættet sætter det under Søvnen slappede Gane
sejl i Svingninger, hvilket sker desto lettere, jo længere
Drøvelen er.
Denne Lyd er i og for sig uskadelig, men ret
ubehagelig for andre i Sovekammeret. En let Berø
ring af Strubehovedet kan straks skaffe Ro. Det
samme kan ogsaa en Svamp, dj^ppet i koldt Vand og
holdt til den sovendes Mund, bevirke.
Søvngængeri er en Slags meget livlig Drøm,
der særlig opstaar hos nervøse, hysteriske Mennesker.
Man maa aldrig vække Søvngængeren ved voldsomme,
skræmmende Midler. Derimod kan det tilraades at stille
en Balje med koldt Vand ved Sengen. Naar Patienten
træder heri, vil han vaagne op og hurtig besinde sig.
Næseblod.
Næseblod kommer fra Aarerne i Næsens Slim
hinde og kan fremkomme ved Slag; men det kan
ogsaa ledsage Sygdomme, f. Eks. Tyfus.
En egen A rt Næseblod findes hos visse Folk, de
saakaldte Blødere, der faar en voldsom Blødning ved
den ringeste Beskadigelse.
Som Regel er Næseblod ufarlig og ikke særlig
vanskelig at standse.
Det kan anbefales at aande dybt gennem Næsen
med lukket Mund og atter udaande gennem denne.
A t indsnuse i opret Stilling almindelig koldt Vand,
maaske med lidt Eddike eller Citronsaft i, hjælper i
Regelen. Virkningen er sikrere, hvis samtidig en an
den bader Nakken med koldt Vand.




