286 / 696
tog højere Priser end rimeligt var i Overensstemmelse med Læderets Pris. Sko
magerne blev kaldt op paa Byens Raadhus, og Borgmesteren befalede dem at
sælge Sko og Støvler billigere. Resultatet blev, at Kongen ganske rolig satte den
Pris, de maatte Lage, og den var betydelig lavere end den Skomagerne selv havde
ansat. Et Par vælske Støvler, som vore Undersaatter af Adel plejer at bruge,
3 Daler, Skomageren vilde have 4 Daler, et Par Borgerstøvler 2 Daler, Sko
magernes Pris 10 Mark, et Par vælske Sko 272Mark (31/., Mark) o. s. v., gennem-
gaaende 20—25 pCt. under Skomagernes Pris.
280
F,t morsomt Billede af en tysk Skomagerfamilie i deres
Værksted og Opholdsstuer.
Billedet er fra Frederik den Stores Tid.
Men Kongen fik ikke Iield med sine Maksimalpriser. Skomagerne vedblev at
sælge Fodtøj til den Pris, de fandt var nødvendig. Saa tillod Kongen alle uden
bys og udenlandske Skomagere at sælge Støvler og Sko hver Onsdag og Lørdag
paa Torvet paa Trods af Laugets Privilegier. Heller ikke det hjalp, og da Kon
gen iøvrigt havde set sig gal paa ogsaa andre Haandværkere, saa udstedte lian
en Forordning, der ophævede samtlige Laug. Alle Borgmestere hele Landet over
skulde fratage Laugene deres Skraaer. »Enhver skal fremtidig uforment kuiine
bruge sit Haandværk, naar han har aflagt sin Borgered og svarer borgerlig
Tynge«.
Men paany maa Skomagerne have vist sig ulydige mod Kongens Bud, og Kon
gen maatte allerede i 1621 give efter for Haandværkernes Krav om lovfæstede
Privilegier. Skomagerne fik nye Laugsartikler d. 22. Marts 1623. Kongen fast
holdt ganske vist sit Paabud om, at der Onsdag og Lørdag skulde være Frihan
del med Fodtøj, men ellers lignede de de gamle Bestemmelser, selv om ikke
Mesterstillingen var saa godt beskyttet som tidligere.