287 / 696
281
Efter Københavns Belejring 1659 blæste en venlig Vind Haandværkerne i Møde,
og Skomagerne nød ogsaa godt af den. I 1661 fik de nye Artikler. Ingen, der
ikke var Medlem af Lauget maatte gøre eller bruge Skomagergerning. Sko-
magerlauget blev placeret højt over Skoflikkeren, der havde faaei Laugsartik-
ler i 1634.
Den 4. November 1682 opnaaede endelig Skomagerne deres Ønskers Maal, da
Christian d. V gav dem alle de gamle Laugsprivilegier tilbage. I disse Bestem
melser var der strenge Strafle tit »Bønhasere«. Det blev Skomagerne tilladt at
Et Skolehold paa de danske Skomageres Fagskole (1925).
købe »Bark, raa Huder, Hamp, Kork, Beg eller andet hvis de behøver til deres
Brug og Embedes Vedligeholdelse saa og at garve saa viit til deres eget Haand-
værks Fortsættelse fornøden gøres, hvilket de og maa til deres Laugs-Brødre for
handle, mens ikke til nogen anden, som ikke ere i Lauget.« Læredrengen skulde
staa i Lære 3—5 Aar. Svendene skulde arbejde 4 Aar som Svend og 1 Aar som
Mestersvend før han maatte gøre Mesterstykke og indtræde i Lauget.
Skomagernes Laugshus laa i Endeløsslræde, en blind Gade, der gik fra Bro
læggerstræde parallel med Badstuestræde. Det brændte i 1686, og Oldermand
Laurids Erichsen ansøgte derfor Kongen om Skattenedsættelse. Huset blev skat
tefrit i 3 Aar. Var Husets Brand et haardt Slag for Laugets Kasse, saa er Sko
magerne dog hurtig kommen til Hægterne igen, for i 1710 kunde de forstrække
Kongen med et Laan paa 500 Bd. og tilbyde Laugshuset i Endeløsstræde til La
zaret under den store nordiske Krig.
I 1711 rasede Pesten i København og den ramte Skomagerne haardt. I 1710
havde Lauget 160 Medlemmer, i 1712 47, i 1727 var Medlemsantallet steget til 130,