DanskHaandværkerStat-II

284

toges i 1882, rummede 41 2 Værelsers og 6 3 Værelsers Lejligheder. Allerede

den Gang havde Lauget modtaget mange Legater til Støtte for sin filantropiske

Virksomhed, og denne Offervillighed har holdt sig helt op til vore Dage. I 1928

kunde Lauget notere Stiftelsens Formue til 300.000 Kr.

Men vi har foregrebet Begivenhedernes Gang ved at fordybe os i Laugets

filantropiske Arbejde. Vi maa se, hvorledes det gik Laugets Arbejde for faglige

Interesser i det for Laugene saa skæbnesvangre Aar, da Næringsloven af 1857

traadte i Kraft. Laugets ledende Mænd havde deltaget i Haandværkerforenin-

gens Kamp for Laugenes Bestaaen, men allerede i 1860 skiftede Lauget Signaler

og synes at have akkviesceret med den Ordning, som ikke lod sig standse. Det

gamle Laug skulde jo efter Loven ophøre, nu gjaldt det om paa Frivillighedens

Grund at skabe et nyt Laug. En Komité, der var nedsat i Juli 1861 havde udar

bejdet nogle Love, som den bad Magistraten om at lade Ministeriet stadfæste.

Men da Lauget havde bibeholdt Bestemmelser om Mesterprøver og Svende

prøver, blev de ikke stadfæstede. Men Skomagerne vilde paa dette Punkt ikke

bøje sig, og det gik ud over Laugets Medlemsantal. Det dalede fra 779 i 1857 til

360 i 1882. Samtidig voldte Fagets Industrialisering Lauget Besværligheder. Den

første Skotøjsfabrik oprettedes i 1874, den brugte ganske vist kun Symaskiner

med Fodkraft, en Stanse til Udhugning af Underlæderet og en Gennemsynings-

maskine, men den var i Stand til at producere Fodtøj langt billigere end Haand-

skomagerne. Skotøjsindustrien fik i 1888 et mægtigt Fremstød ved Udstillingen,

og i 1890 stiftedes Foreningen af Skotøjsfabrikanter, der til at begynde med talte

9 Medlemmer. Haandskomagerne (Lauget) saa selvfølgelig den Gang og ser den

Dag i Dag ned paa det maskinsyede Fodtøj med dyb Foragt. Men selv i Lauget

var der Vaklen i Geledderne. S. Johnsen, der i 1877 var Medbestyrer i Lauget,

gik f. Eks. over til »Fjenden« og blev Medstifter af Fabrikantforeningen, idet

han selv var bleven Chef for en betydelig Fabrik. Striden mellem Haandsko-

mageri og Fabriksarbejdet var i de følgende Aar den røde Traad i Laugets indre

Liv. I 22 Aar, fra 1884 til 1906 sad

Anton Hansen

som Oldermand, i de første

10 Aar var

S. Johnsen

hans Medbestyrer, men han var, som før nævnt, nok Sko

magermester, men ogsaa Indehaver af en Skotøjsfabrik. En Fraktion indenfor

Lauget holdt paa, at Lauget kun skulde være for Haandskomagere, men denne

Kærlighed til Faget som Haandværk havde den gode Følge, at de danske Sko

mageres Fagskole stiftedes i 1887. Dens Formand var fra 1887—88

E. Hartvig,

fra 1888—1905 Oldermand

Anton Hansen,

fra 1905—1920 Viceoldermand

Wal

demar Lassen

og fra 1920 til Dato Laugets nuværende Oldermand

Paul Søren

sen.

Dens betydningsfulde Virksomhed for Faget kan ikke overvurderes. Ved

sine dygtige Lærerkræfter og ved Forstaaelse af Tidens Krav paa Maskinernes

Brug, uden at give Afkald paa Fordringerne til godt Haandskomageri har den

været Faget til allerstørste Nytte. Den holdes i Gang ved Bidrag fra Statskassen,

det Kejersenske Fond, Skotøjsfabrikantforeningen, de forskellige Centralfor

eninger, Landsorganisationen, Fællesindkøbsforeningen og Skomagerlauget.

»Dansk Skomagertidende«, der er Skomagerlaugets Blad, udkom 1. Gang 3. Juli

1878 med

S. Sørensen

som

Redaktør

og senere under

P. Gnldbech,

men i 1882

maatte det vige Pladsen for Nordisk Skomager Tidende. Ved en

Generalforsam

ling i Lauget i September 1891 vedtog man at lade Dansk Skomagertidende op-

staa igen. Med Skomagermester

Carl Hansen

som Redaktør udgik Bladet den