357 / 696
S K O R S T E N S F E J E R L A U G E T S H I S T O R I E
I
Aaret 1928 højtideligholdt det københavnske Skorstensfejerlaug 150-Aars
Jubilæum, Lauget som saadant er altsaa sammenlignet med andre Haand-
værkslaug af forholdsvis ny Dato, men dette udelukker dog ikke, at Faget har
en langt ældre Tradition og Udvikling at se tilbage paa. Der vil her kun være
ringe Anledning til at gaa dybt ind paa Forholdene i gammel Tid, da det Ju
bilæumsskrift, Lauget i 1928 udgav, giver indgaaende Oplysninger herom.
Før Laugsdannelsen og den faste Organisation, som denne medførte, var det
svært for Skorstensfejeren at hævde sig. Han maatte paatage sig meget Arbejde,
som ikke var af helt behagelig Karakter, som at flaa døde Kreaturer, bortføre
dem og grave dem ned, han maatte rense Gader og Stræder samt feje Skorstene.
Særlig i Hovedstaden skilte Skorstensfejningen sig dog snart ud fra alt det
andet som et særligt Speciale. Den første specielle Skorstensfejer, vi kender, er
den
Gudmand Olsen,
som Chr. IV ved et Kongebrev af 1. Juni 1639 antog til
at være Skorstensfejer paa Københavns Slot og andre Statsbygninger. Denne
Bevægelse udviklede sig videre navnlig udfra Frygten for Ildebrand. Store og
ødelæggende Brande havde hærget Staden, og ofte opstod disse Brande med
Udgangspunkt i Skorstensild, saa det er forstaaeligt, at Datiden efterhaanden
maatte komme ind paa at sikre sig herimod ved at have særlige Skorstensfejere,
hvis Arbejde det alene var at holde Tilsyn med Stadens Skorstene. Der gaves
da ogsaa særlige Forordninger for Skorstensfejerens Virksomhed, saaledes var
han bl. a. forpligtet til med alle sine Folk at være til Stede ved Ildebrand og
gøre Tjeneste herved paa forskellig Vis.
Skorstensfejermesteren har haft ikke faa Folk i sin Tjeneste, bl. a. ses dette
deraf, at der under Pesten i København 1711 døde et stort Antal Skorstensfejer
svende.
Men trods det, at Skorstensfejerbestillingen saaledes efterhaanden udskiltes
helt fra det mindre behagelige Arbejde, blev Skorstensfejerne stadig betragtet
som »uærlige«, hvilket man kan se af Domme afsagt saa silde som i 1700 Aarene.
Mod hele dette urimelige Forhold rejste Skorstensfejerne sig efterhaanden.
Det skete under tysk Paavirkning.
Under Frederik den Fjerde blev der nemlig kaldt nogle tyske Skorstensfejere