358 / 696
hertil, hvilket vistnok skete, fordi man ikke nærede synderlig Tiltro til de dan
ske Skorstensfejeres faglige Dygtighed. I Tyskland rangerede Skorstensfejerne
i enhver Henseende med andre Borgere og var i Lighed med de andre Haand-
værkere ordnede i Lang. Da nu de tyske Skorstensfejere, som blev kaldt til
København, var lovet de samme Rettigheder, som deres Fags Udøvere nød i
Tyskland, var der hermed skudt en Bresche i de gamle Fordomme. Den An-
3 5 2
Krus, tilhørende Lauget.
seelse som Skorstensfejningen og dens Udøvere nød i Tyskland skulde ogsaa
fremtvinges i Danmark.
Uden Kamp gik det dog ikke af, Magistraten vilde ikke anerkende dem som
Borgere. Et kongeligt Reskript, som udstedtes 1734, paabød vel i meget skarpe
Vendinger, at dette skulde ske, men nogen Ændring medførte dette dog ikke.
Dermed var Isen dog brudt. Skorstensfejerne blev Borgere, selv om det ikke
skete lige straks, og Skorstensfejningen blev efterhaanden et Haandværksfag
med fast Form for sin Ziinft, som ethvert andet velagtet Fag.
Af Ziinftens Regler ser man, at Skorstensfejerne hurtigt er bleven besjælet af
samme faglige Ærekærhed, som andre Haandværkere. Hør blot efterfølgende
Bestemmelser, og bemærk, hvorledes enhver Ydmyghed paa Fagets Vegne er
afkastet:
Den unge Svend skal holde sig fra Spil og Drik, han skal lægge sig efter et
hæderligt Levned og vise Ærbødighed og Taknemlighed overfor sin Lære-