359 / 696
3 5 3
mester og hans Hustru. Han skal passe paa sig selv og sin Værdighed. Han
skal ikke gaa og fløjte paa Gaden eller lave Drengestreger, som ikke passer for
en ordentlig Svend, heller aldrig gaa over Gaden barhovedet uden Jern, Hals
dug eller Frakke. Han skal vise enhver ældre Svend, der har levet og erfaret
noget, Respekt, indtil han gennem Livet har lært saa meget, at han selv kan
gøre Krav paa Agtelse. Han maa ikke tage Arbejde hos en Mester eller tjene
Krus, tilhørende Lauget.
sammen med en Svend, der er bleven »gescholden«, d. v. s. har faaet en Plet paa
sin Ære, og endnu mindre modtage nogen »Gruss« (Understøttelse) af dem. Han
skal aldrig høre paa løse Rygter, og han skal hverken vise sig hoffærdig eller
nysgerrig, men hvis han hører, Mester eller Svende kommer i Strid, skal han
give sine forstandige Raad og hjælpe Retten paa Gled.
Det er Leveregler, der er præget af megen Alvor, og der er ingen Tvivl om,
at de bidrog til at udvikle et fagligt og standsmæssigt Æresbegreb, ligesom de er
et smukt Vidnesbyrd om Standens sociale og menneskelige Idealer.
Hele det frodige Ceremoniel, som Laugstiden var saa overdaadig rig paa, le
vede ogsaa indenfor Skorstensfejerfaget. Hør blot hvorledes en fremmed Svend
blev modtaget, naar han er kommen til en anden By:
Naar han i sit Herberg har drukket en Kande 01 eller to, sender han Bud
efter Oldgesellen, og naar denne kommer, udvikler der sig følgende Spørgsmaal
og Svar:
23