DanskHaandværkerStat-II

K J ØBE NHAVN S TØMRERLAUG

E KØBENHAVNSKE TØMRERE fik deres første Skraa

i Aaret 1575. Ganske vist havde der været en Skraa fra

1515, men denne var given for det saakaldte St. Andreas-

gilde, allsaa en af Forløberne for Laugene, og saaledes kun i

uegentlig Forstand at betragte som den snævre taglige Sam

menslutning, som Laugene senere blev det. Den omfattede

som de fleste Haandværksfags Skraadokumenter fra den Tid

i det væsentlige Bestemmelser om, hvorledes Laugsmedlem-

mernes Optræden skulde være under Laugsforsamlingerne.

TømreriaugetSjnuværende

^ ^ette gamle Skraadokuiiient indføres dog Mesterstyk

ket i Tømrerprofessionen, og i denne Henseende var Tømrer

nes Skraa langt forud for sin Tid. Udover de nævnte Bestemmelser fastsætter

Skraaen dog dette, at Lauget ikke maatte tælle mere end 100 Tømmermænd, og

at ingen Tømmermand maa have mere end 4 Svende og 1 »Lærekarl«. Skulde en

Tømmermand faa mere Arbejde, end han kunde bestride med disse Medhjælpere,

»skal han sige en Mester til af hans Lavsbrødre eller flere«. Yderligere anføres det,

at den, der vil »vinde Embede og Lav«, skal anmode herom ved to Stævner, saa

ledes at hans Ønske først imødekommes ved det tredie.

Med Hensyn til de almindelige Bestemmelser i de gamle Skraadokumenter

er de næsten alle ens. Udover det tidligere nævnte var der dog et Særpræg

over Tømrernes Skraa, og dette bestod deri, at Læretiden i Modsætning til

den, der var gældende for alle andre Fag, kun var 1 Aar. Det fremgaar iøv-

rigt af flere Ting, at Datidens Tømrere ikke udelukkende var Hustømre. De

gav sig ogsaa af med saavel Hjulmageri som med Skibsbyggeri ligesom og-

saa med Møllebyggeri. Tømrerne var altsaa i gammel Tid et alsidigt Folke

færd, der ogsaa af Kongerne anvendtes som Indkøbere af Materiale. Da Kri

stian den III saaledes i 1552 skulde bruge Tømmer til Københavns Slots Om

bygning sender han en Tømmermand til Norge, der her skal skaffe baade

Ege- og Fyrretømmer. De største Fyrrebjælker skulde saaledes være 17 Alen

lange og 1 Alen »paa Kanten«, men de største Egebjælker 18 Alen lange og

21/2 Kvarter paa Kanten. Interessant er det endvidere, at det først er omkring

1595 at Fyrretømmer synes at være kommet almindeligt i Brug. Før den Tid

maa det altsaa være Egetræet, som har spillet den væsentligste Rolle. Med

Hensyn til det Værktøj, Tømreren anvendte i gammel Tid, hører man kun