566 / 696
5 5 8
Tale om Øksen, men af disse forekom ogsaa mindst tre Slags: Bindøkser,
Buløkser og Højøkser.
Det gamle Tømrerlaug fulgte stort set de andre Laugs almindelige Kaar.
De kendte Medbør som udtalt Modgang, og de stod ikke udenfor, da Frederik
den I i 1526 ophævede alle Laug, fordi, som det lied, Haandværkerne paa deres
Laugshuse blev enige om at tage ublu Priser for deres Arbejde. Saadan gik
det jo Gang paa Gang for Laugene. Om Tømrerne særlig har gjort sig skyldige i
at sætte Prisen paa Arbejdet op, véd vi intet om, kun saa meget er vist, at
der blev meget at gøre ogsaa for Tømrerne, da Renaissancen satte ind og
Kristian d. IV’s store Byggeri tog Fart. Det tyder dog ikke meget paa, at Tøm-
Laugsbøsse fra det 17. Aarhundrede.
rerne skruede Prisen paa Arbejdet op, naar det fra Lauget udtales, at det ikke
er muligt at bestemme, hvad der skal gives »for et Fag Hus, to eller et Loft
højt, at hugge, oprejse, lægte og skalke, Loft at lægge og Vindskeer at paa-
slaa«, thi alle Folk byggede ikke deres Huse »lige høje, brede eller vide«. Det
indskærpes dog, at »ingen Tømmermand noget Ubilligt for saadant eller andet
Arbejde maa begjære eller annamme«, og Paragrafen ender saa med undtagel
sesvis at slaa Prisen fast for nogle enkelte Arbejder. For et »Tavl-Plankeværk
8 Alen langt, maa der tages 2 Mark, naar det gøres af hele Brædder, og 20 Sk.,
naar det gøres af halve Brædder; for at høvle og pløje en Tylvt Brædder, 7 å 8
Alen lange, og lægge den i Loft, skulde Betalingen være 3 Mark, blev de ikke
høvlede, men kun »thraahuggede«, skulde Betalingen ikke være mere end 2
Mark. Med Hensyn til Fagets almindelige Udøvelse siger Skraaen, at den
Mester, der forhugger nogen Mands Tømmer, »skal stande derfor til Rette
efter Dannemænd Sigelse«; ligesom at den forbyder Mestrene saavelsom Sven
dene og Drengene at bære »Pulter, Spaaner eller Ros« fra Arbejdsstedet; alt
Affald var Rygherrens, der leverede Tømmeret. Kun i een Retning underord
nes Rygherren Tømrermesteren; det paalægges nemlig denne, naar han »oprej
ser« et Hus udenfor Byen, da at rejse det i Vejlinien og ikke ind i den Paa