572 / 696
564
Under høje Klager over de bedrøvelige Tilstande for Haandværket ruller
Tidens Hjul.
I 1794 ser vi saa den første faglige Strejke her i Landet etableret, da Tøm
mersvendene nedlagde Arbejdet. Anledningen hertil var, at Tømrermester
A. Hallander
nægtede to tyske Svende, som ønskede at rejse, deres Afskeds
seddel. Da Svendene ikke vilde falde til Føje, meldte han dem til Politiet, og
de idømtes Fængselsstraf paa Vand og Brød. Dette medførte altsaa, at ca. 400
S
ir
Tømrerøkser fra det 19. Aarhundrede.
Svende forlod deres Arbejde. De strejkende Svende samledes nu paa Herberget
og efterhaanden sattes stærke Kræfter i Bevægelse for at bringe dem til Fornuft.
Svendene stillede dog som en ufravigelig Betingelse herfor, at de omstridte
Svende frigaves, og iøvrigt krævede de nu ogsaa Lønforhøjelse. Efter uendelig
Parlamentering og Henførelse af de genstridige Svende til Arrest i Kastellet,
blev Enden paa det hele, at de danske Svende benaadedes af Kongen og alle de
tyske, ialt 125 blev paa et af Flaadens Skibe sejlet til Liibeck og maatte ikke
mere opholde sig her i Landet.
Herefter blev der fra Myndighedernes Side taget særlige Forholdsregler over
for de fremmede Svende, saaledes blev det befalet, at hvis nogen udenlandsk
Svend, »af hvilket Lav han end maatte være«, inden tre Dage meddelte, at han
hellere vilde bortrejse end blive, i sin Mesters Arbejde, skulde Mesteren inden
24 Timer meddele ham den fornødne Afsked, og endelig blev alle de indfødte
Svende, som enten efter deres Laugsartikler eller Vedtægter være pligtige til at
rejse i Udlandet paa deres Haandværk, aldeles fritagne herfor. Men dermed