574 / 696
5(56
jo var dannet i 1840 for at varetage Laugenes Tarv, gjorde hvad den kunde.
Men der var jo nu ikke lang Tid tilbage, inden Kampen om Næringsfriheden
skulde sætte ind, og ved Vedtagelsen af Næringsloven af 1857 sank alt det gamle
Laugsvæsen i Grus og Haandværksfagene havde svært ved herefter at fmde sig
til Rette under de nye Former for Næringsudøvelsen. Heller ikke de køben
havnske Tømrermestre havde let ved at fmde sig tilrette med de nye Forhold.
Lauget, der i 1844 bestod af 25 Mestre og 3 Enker, var ikke vant til nogen stor
Tilgang, og naar der i Aarene fra 1850 til 1860 kom ikke mindre end 16 nye
Mestre til, skyldtes dette navnlig den livlige Byggevirksomhed i Aarene fra
1855 til 1857. Betingelsen for at komme ind i Lauget var jo stadig i første
Række Mesterprøven, der slet ikke var lettere nu end før. Mesterprøven tog
som Regel et Aar. Opgaven var som oftest Tagværket til en mangesidet Byg
ning; til Skitseprøven, som gik forud, kunde dog ogsaa opgives et Spir, en Bro
eller en Trappe. Mesterprøverne holdt man fast ved, og endnu saa sent som
i 1861 nedsatte Lauget et Udvalg til at foreslaa Opgaver til fremtidige Mester
prøver, og det forsøgte endog to Gange at faa Indenrigsministeriets Sanktion paa
et Lovudkast, hvori der som Betingelse for at kunne blive Medlem af det nye
Laug, var fastsat Aflæggelse af en Prøve., Dette lykkedes dog ikke. Men i
April 1862 blev Vedtægterne for
Kjøbenhavns Tømmerlav
kongelig stadfæstede,
hvorefter enhver, der havde lært Professionen og taget Borgerskab paa Tøm
rernæringen, kunde blive Medlem, naar han anbefaledes af et af Laugets Med
lemmer og mindst Halvdelen af de i vedkommende Møde tilstedeværende stemte
paa ham.
Paragraf 1 i de nye Vedtægter lød saaledes:
»Tømrerlavets Formaal er at knytte og bevare en nærmere Forbindelse imel-
Mænd, der paa Grund af fælles Virksomhed maa antages i mange Henseender
at have fælles Interesser, at fremme enhver gavnlig Udvikling af Tømmerhaand-
værket, at stræbe efter at udbrede Oplysning, Kundskaber og Færdigheder
iblandt dem, der lærer det, at række de trængende iblandt dets Medlemmer
eller disses Efterladte en hjælpsom Haand og i det hele at hævde dets Agtelse
hos Publikum og Autoriteterne.« Dette kan jo iøvrigt den Dag i Dag staa som
Motto for det Arbejde, Lauget øver til Gavn for sine Medlemmer.
Tømrernes i tidligere Tid kun maadelige teoretiske Uddannelse, dels paa
Kunstakademiet, dels i nogle af Tømmerpolerere og yngre Mestre forestaaede
private Skoler for Tegning og Konstruktion fik ogsaa nu en anden Karakter,
i 1843 stiftedes det tekniske Institut. Den nye Haandværkerskole i 1868, og disse
to Skoler forenedes endelig i 1876 til
Det tekniske Selskabs Skole,
hvor Fagets
Lærlinge saa senere frem i Tiden nød fortrinlig Undervisning i Teorien.
Efter at Fagene havde fundet sig nogenlunde til Ro efter at Næringsloven
var traadt i Kraft dukkede Lønspørgsmaalet op paany mellem Mestre og Svende,
og dette i Forening med Spørgsmaal som Arbejdstid, og alt det andet, der
fulgte med den socialdemokratiske Arbejderbevægelses Opstaaen, gav ogsaa
Tømrerne nok at forhandle og strides om lige ned til i Dag.
Som foran nævnt holdt Lauget endnu i 1862 stærkt paa Mesterprøven, og
man stod herindenfor meget køligt til de forholdsvis talrige Mestre uden Prøve,
som navnlig da Byggerivirksomheden tog til, dukkede op. Disse Mestre dan
nede saa
Tømrermesterforeningen af 1873.